Jeg har fulgt tilblivelsen af Genforenings- og grænsemuseet fra starten. Ganske vist på afstand, men ikke mindre interesseret. Har fulgt med i museets opbygning og tingenes udvikling og ser meget frem til, at vi snart skal til indvielse af den tilbygning, I arbejder så energisk for at skaffe penge til.
Når jeg har fulgt arbejdet og med stor glæde hvert år betalt det uhyre beskedne kontingent (skulle man ikke sætte det op?) og modtaget det af Leif Thomsen smukt kaligraferede medlemskort, er det naturligvis, fordi jeg mener, at museet har en klar mission.
I Danmark har vi en kategori af museer, der kan ben├ªvnes ÔÇ£nichemuseerÔÇØ. Alts├Ñ sm├Ñ museer, der ikke p├Ñber├Ñber sig at kunne klare alverdens k├ªmpeopgaver men som til geng├ªld koncentrerer sig om at kortl├ªgge et lille, s├ªrligt afgr├ªnset omr├Ñde.

Den s├ªrudstilling museet pr├ªsenterer i disse m├Ñneder handler om det, som af mange i samtiden blev oplevet som tragedien, nemlig afstemningen i 2.zone d. 14. marts 1920. Mens afstemningen i 1.zone en m├Ñned tidligere som bekendt f├©rte til meget betydelig dansk overv├ªgt, s├Ñ situationen – da man gjorde resultatet af afstemningen i 2.zone op – un├ªgtelig noget anderledes ud: N├ªsten 52.000 personer (eller ca. 80%) stemte tysk og kun ca. 13.000 dansk. Ikke mindst tabet af Flensborg satte sig dybe spor hos mange.
Ikke desto mindre f├©rte de to afstemninger til den endelige gr├ªnsedragning. Der kom den alts├Ñ til at ligge. Og der bliver den liggende. Men jeg synes, det er vigtigt, at museet ogs├Ñ viser de dystre sider af livet i gr├ªnselandet. Dertil h├©rer afstemningen l4.marts 1920.
M├Ñ jeg ├©nske jer hjertelig tillykke med de f├©rste ti ├Ñr! Det har v├ªret inspirerende og sp├ªndende at f├©lge jeres arbejde. Der er fortsat nok at g├©re. Held og lykke med fremtiden. Vi gl├ªder os til indvielsen af udvidelsen!
Og så har jeg en gave til jer. Jeg ved udmærket, at I ville foretrække en check så stor som mulig. Det har jeg ikke! Men heldigvis repræsenterer jeg da et foretagende, der har bidraget til det kommende byggeri.
Men der er tale om noget helt andet:
Alle ved, at kong Christians ridt over gr├ªnsen fandt sted den 10. juli, at den store folkefest p├Ñ Dybb├©l fandt sted den 11. juli og at kongen den l2. juli k├©rer i bil til T├©nder, hvor han jo bydes velkommen af den tyske borgmester. Men inden han kom s├Ñ langt gjorde han et kort ophold i Krus├Ñ, hvor en gruppe danske sydslesvigere – is├ªr fra Flensborg – havde taget
opstilling. Kongen stoppede op og hilste på de forsamlede.
De medbragte to bannere: P├Ñ det ene stod der: ÔÇ£Danske flensborgere hilser Danmarks kongeÔÇØ – og p├Ñ den anden stod der: ÔÇ£Forposterne lever i h├ÑbetÔÇØ. Sidstn├ªvnte (og alts├Ñ originalen!) – den med forposteme – har i mange ├Ñr befundet sig p├Ñ Gr├ªnseforeningens kontor i K├©benhavn. Fra i dag befinder den sig p├Ñ museet her ved Frederiksh├©j!