20. november 2025.

Kære alle Frivillige. 
Mange tak for en dejlig oplevelse sammen med Jer, som i går havde mulighed for at være med til markere ÅRSAFSLUTNING 2025 med ”lækre sager”, arrangeret så flot af MENY´s delikatesseafdeling på en plastikbakke til hver eneste deltager og dertil flere slags drikkevarer. Alt sammen uden udgift for museet, men sponseret af Christiansfelds MENY-købmand, Jens Petersen, som vi sender vores tak på et af museets telegrammer, underskrevet af alle deltagere.

Snakken gik livligt ved de fem borde. Det serverede var ”personlig ejendom” og kunne tages med hjem, hvis maven blev mæt før øjnene. At det blev en god aften godtgør også dagens mail-hilsen fra Anne-Else Højgaard, som sendte denne glade hilsen:

Kære Kaj og bestyrelse. Hjertelig tak for en dejlig aften på museet i går. Hvor var det hyggeligt, og hvor blev vi beværtet på fornem vis. Jeg nød det hele i fulde drag – både sang, oplæsning og hyggeligt samvær.

På bestyrelsens vegne siger jeg en STOR TAK til alle Jer, som var med til at  festliggøre arrangementet.
Kaj G. Nielsen.

11. 11. 2025.

Markering af Våbenstilstanden 1918.
Med sang markerede Genforenings- og Grænsemuseet traditionen tro Våbenstilstanden i 1918. Med genforeningssangbogen i hånden mindedes vi de sønderjyske sønner og fædre, som deltog i 1. verdenskrig.
Lørdag den 1. august 1914 mobiliserede Tyskland. Kirkeklokkerne ringede til mobilisering. Den 2. aug. var første mødedag. De ældste årgange blev indkaldt først. Lørdag den 8. aug. kl. 12 lød togets afgangssignal til fronten. Dermed var krigen begyndt for sønderjyderne. Fire år senere den 4. aug. 1918 blev de 5 yngste årgange indkaldt.
Fra Sønderjylland/Nord-slesvig deltog fra 1914-18 mellem 30.000 og 35.000 mænd i krigen. Omkring 6000 af disse betalte den ultimative pris og vendte aldrig hjem. Da våben-stilstanden endelig kom den 11.11. 1918 efterlod krigen desuden 2674 invalider, 1506 enker og 3142 faderløse børn.
Museets næstformand Christian Rasmussen var forsanger og musikledsagelsen stod Kirsten Hansen, Fjelstrup for. Godt 40 deltagere sang dygtigt med på de gamle sange. 
ørdag 

Fra Sønderjylland/Nordslesvig deltog fra 1914 til 1918 mellem 30.000 og 35.000 mænd i krigen.  Omkring 6.000 af disse mænd betalte den ultimative pris og vendte aldrig hjem. Da Våbenstilstanden endelig kom den 11.11.1918 efterlod krigen sig desuden 2674 invalider -1506 enker og 3142 faderløse børn.

5.11.2025.
Så er radio-podcasten om Genforenings- og Grænsemuseet fra Radio Haderslev klar. Følg dette link:
https://podcast.radiohaderslev.dk/74

4-11-2025.
Genforenings- og Grænsemuseet markerer våbenstilstanden i 1918 med en times sang den 11.11.2025 på museet fra kl. 15:00.

Gratis papirvalmue (fredssymbol) udleveres til de første 30 gæster og GRATIS ADGANG for alle. Dog max. 70 pladser efter “først til mølle” princippet.

Museets næstformand Christian Rasmussen vil være toastmaster og forsanger. Musikledsagelse ved Kirsten Hansen.

Fredsvalmuen er et minde om og for faldne soldater i krig, især under Første Verdenskrig, og repræsenterer mindet, æren og håbet om fred. Symbolet opstod, fordi valmuer blomstrede vildt på de blodige slagmarker i Flandern, og siden 1920’erne har kunstige røde valmuer været brugt som et mindeemblem for mindedagen (Remembrance Day) den 11. november. 

28. september 2025

SPÆNDENDE NYT TIL ALLE MUSEUMSVÆRTER – OG MUSEUMSGÆSTER

100 Genforeningsklip fra TV-Syd i 2020.

Læsere af hjemmesiden opfordres til at følge nedenstående link og se museets nyeste: En billedrundvisning i museets to store sale med flotte fotos med 360 graders visning 10 steder i salene:

https://maps.app.goo.gl/u1S35sogsRq5F1sT6

 Søg også på Google Genforenings- og Grænsemuseet og læs de flotte anmeldelser om museet fra besøgende gæster. P.t. har vi fået 157 anmeldelser som samlet får karakteren 4,4 ud af 5 stjerner.

En af anmelderne gengives her:
”Det er et fint lille museum, de enkelte ting er godt fortalt med ord og billeder og gamle breve m.m. Mine søskende og jeg brugte flere timer og snakkede og viste hinanden hvad vi lige havde opdaget. Det er bestemt et besøg værd – syntes vi”.

Kongebillede fra museets store arkiv

Forsidebillede fra Illustreret Tidende den 23. maj 1920 viser, at man forestillede sig at kongen måske ville ride ind i det genvundne land via Foldingbro.

LIDT HISTORIE OM GENFORENINGSBORD NR. 41

– skrevet af Lene Thykjær Jørgensen

Bordet har altid været i min families eje. Købt af min farmor (Valborg Margrethe Petersen i 1922, som hele sit liv (1895-1978) boede I Aarhus.

Min farmor var meget interesseret i kongehuset og qua sit arbejde som bestyrer af Musikforretning i Aarhus i mange år, havde hun en del kontakt med kongefamilien når de var i Aarhus, som købte plader m.m. i forretningen.

Genforeningsbordet er lavet i 1922 som nr. 41 af 50 tilsvarende borde af en snedkermester i Haderslev, og blev da erhvervet af min farmor Valborg Margrethe Petersen.

 I 1922 blev min far, Karl Christian Petersen født. Genforeningsbordet blev ved min fars konfirmation givet ham som gave fra min farmor, men bordet har altid indtil hendes død i 1978 opholdt sig hos hende.

Jeg husker, at jeg som barn i 1950 – 1960’erne altid så bordet dækket til og beskyttet med en filtdug når jeg besøgte min farmor.  

Fra 1978 og frem til 2007 har det været hos mine forældre i Aarhus, også altid med en beskyttende dug over.

Efter min mors død i 2007 har bordet været hos mig i Ugelbølle (lidt udenfor Aarhus) og også her er det blevet passet godt på og altid beskyttet med dug over i et stille hjørne.

Min søster Lis og jeg mener nu, at det rigtige sted, for at bordet kan overleve og blive skønnet på må være, at forære bordet til Genforeningsmuseet, så det måske kan komme frem ”i lyset” og blive set i al sin skønhed, som et pragtfuldt minde om genforeningen.

4. september 2025

Museet havde sin årlige udflugt til Isted Museum i Sydslesvig med 42 deltagere.
På vejen dertil fortalte Henning Haugaard lidt om Treårskrigen 1848-50. 1840-erne var nationalstaternes tid, en bølge der blæste hen over Europa. Det begyndte med en revolution i Frankrig under parolen: Frihed - Lighed - Broderskab. I Danmark blev det til nationalisme, liberalisme og demokrati. Et oprør med et stort optog 21. marts 1848 endte hos kong Frederik 7, der kort forinden var blevet ny konge. Han var enevældig konge, og det ønskede danskerne at det nu skulle være slut. Kongen sagde blot: I skal få jeres ønske opfyldt og derefter blev der nedsat en kommission, der skulle udfærdige en ny grundlov. Også i Rendsborg samledes et oprør. Prinsen af Nør og hans bror, hertugen af Augustenborg var tyske. De ønskede at Det Tyske Forbund skulle bestå af Preussen og Østrig samt hertugdømmerne: Slesvig, Holsten og Lauenborg. De tyske oprørere sendte en delegation til København for at forhandle. Men blev her afvist af Kongen. ”Det må ej ske”, hermed var treårskrigen en realitet. Danmark og Preussen kom under pres fra udlandet og det betød at der blev sluttet fred den 2. juli 1850, men den provisoriske regering i Slesvig-Holsten valgte at fortsætte borgerkrigen. Og det endte med Slaget ved Isted Hede den 25. juli 1850, der dermed blev det blodigste slag i Danmarkshistorien. Danmark havde 534 faldne og Slesvig-Holsten 845 faldne. Sejren blev dansk, og de danske soldater vendte hjem til København i sejrstriumf. Krigen endte med at Danmark overtog kontrollen med Slesvig til Ejderen. Og sejren skulle markeres med mindesmærker. Det blev gjort med Istedløven i Flensborg og Den Tapre Landsoldat i Fredericia, begge skabt Hans Waldemar Bissen (1798-1868). I efteråret 1863 forsøgte den danske regering med Novemberforfatningen, at løse nogle af de forfatningsmæssige problemer, som helstaten befandt sig i efter Treårskrigen. Men forfatningen var i strid med internationale aftaler, som man havde indgået med stormagterne. Kong Christian 9 var lige tiltrådt som ny konge i Danmark. Han var Lyksborger. Sagde han nej var han tyskervenlig, og hvis han sagde ja blev der krig. I Preussen ville Bismarck nu afprøve sin hærs styrke. Følgelig erklærede Østrig og Preussen krig mod Danmark i 1864. Krigen endte med at Danmark tabte og måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og grænsen kom til at gå ved Kongeåen. På hjemvejen spiste deltagerne på Den Historiske Kro, fik set mindesmærkerne i Sankelmark samt Istedløven på Flensborg gamle kirkegård.

Torsdag den 3. juli 2025. Besøg af TV-SYD og NDR. To sendevogne og 8 medarbejdere fra de to tv-stationer besøgte museet med henblik på på senere udsendelser, såsom den fælles udsendelse: "Grænseløs". Følgende datoer for udsendelser har vi modtaget således: 29. juli - Online i ARD Mediathek; 23. august - I NDR fjernsyn; 30. november - PÅ TV-Syd Play og i TV-Syd fjernsyn (En kortere version)

Afstemningsfest på Den Gamle Grænsekro 10. februar 2025. Afstemningsfesten blev afholdt på Den Gamle Grænsekro ved Frederikshøj. I en stuvende fyldt festsal, hvor aftenen bød på både tradition og fornyelse. Årets hovedtaler var tidligere folketingsmedlem og minister Bertel Haarder, som veloplagt talte om betydningen af kultur, grænser og sammenhængskraft. Højskolemanden, som er født og opvokset i grænselandet, leverede både klare holdninger og humoristiske anekdoter fra et rigt liv. Ligeledes var der taler fra Koldings borgmester Knud Erik Langhoff og daglig leder af Koldinghus, Kongernes Samling; Edel Clausen. Sidstnævnte holdt talen for ”Kongen, Danmark og Dannebrog”, der er en tradition, som afdøde Erik Mylin i sin tid indførte. Mylin, som i mange år stod bag afholdelsen af afstemningsfesten i Christiansfeld, gik bort for kort tid siden og blev mindet med et minuts stilhed i forsamlingen. Et andet af aftenens højdepunkter var den musikalske duo: Mark & Christoffer, der som opvokset i Sønderjylland, hjemmevant underholdt og sang på sønderjysk. Med smukke vokaler og en klang, som kom ud i alle krogene af det danske sprog, løftede de stemningen til et ekstra niveau og formidlede både hjemstavnsfølelse og udsyn. De 220 deltagere fik således en minderig aften, hvor alle billetter var udsolgt flere uger i forvejen, så Lars Bo Andersen ved Den Gamle Grænsekro måtte trylle ekstra pladser frem i de sidste dage op til fejringen. Alligevel var der både venteliste til arrangementet og flere der mødte forgæves op. Så selv om afstemningsfesten er bragt tilbage på foreningshænder efter Kolding Kommune har stået i spidsen for arrangementet siden 2020, så har det ikke gjort tilslutningen til markeringen af den 10. februar mindre. Heller ikke selv om de seks foreninger, der står bag årets arrangement, har valgt at flytte afholdelsen til nye steder. I fællesskab har de seks foreninger: Christiansfeld Lokalhistorisk Arkiv & Forening, Dannebrogs-Samfundet – lokalforening Kolding, Forum Christiansfeld, Genforenings- og Grænsemuseet, Grænseforeningen for Kolding og Omegn og Skamlingsbankeselskabet således besluttet at afstemningsfesten på skift afholdes på Den Gamle Grænsekro og Skamlingsbanken. To historiske steder i Danmarkshistorien, der har haft betydning for den sønderjyske sag, det danske sprog og genforeningen. Baggrunden for dette valg har været ønsket om at fastholde og udvikle afstemningsfesten i en autentisk historisk ramme. Næste år kan deltagerne så se frem til, at dagen fejres på Skamlingsbanken. Underskrevet: Nels Thorsgaard, formand for Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv & Forening Henning Haugaard, formand for Grænseforeningen, Kolding Daniel Klestrup Bjærge, formand for Dannebrogs-Samfundet, Kolding afdeling Hans Mailand, bestyrelsesmedlem i Forum Christiansfeld Bent Kiil, bestyrelsesmedlem i Genforenings- og Grænsemuseet Lene Wul, bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet.

Tre spejdere på vej hjem fra weekend tur i det sønderjyske overraskede med deres hurtige besøg ved flaghejsning på museet kl. 11 i dag. Flagningen på museet er et led i bestyrelsens markering af Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig den 11.11.1918.
De tre seniorspejdere lod sig meget gerne overtale til at foretage museets flaghejsning, mens de i kor sang en spejder-flaghejsningssang.

5. september 2024. 41 GLADE MUSEUMSFRIVILLIGE PÅ STUDIETUR TIL ESBJERG. Målet var Esbjerg Havn, På vej mod Esbjerg holdt gruppen en hyggelig pause, hvor der til den medbragte kaffe blev nydt lækkert wienerbrød – igen i år sponseret af Tove og Torben Jørgensen, Honningkagehuset i Christiansfeld. Havnebesøget, som skulle opleves på en kyndig og spændende guidet Havnebus-rundfart, førte Genforenings- og Grænsemuseets interesserede frivillige rundt på havnen i det ellers afspærrede område for at se og høre om de mange nye tiltag, som Esbjerg Havn spiller en central rolle i. Efter Havnebusrundturen sluttede ildsjælenes studietur med en arbejdsfrokost. Fotos: Hans-Jørgen Bøgesø.

21-8-2024. GÆSTER PÅ MUSEET FRA SCHWEIZ. I dag havde Genforenings- og Grænsemuseet besøg af en lille delegation, Louis Appia Selskab, fra Geneve, Schweiz, på 6 deltagere, som i morgen 22.8. på Dybbøl skal være med til at markere årsdagen for verdens første humanitære konvention om beskyttelse af ofre i krig. Dr. Louis Appia som var medstifter og pioner inden for Humanitær bistand – bl.a. i Røde Kors mindes i Dybbøl med en mindesten ved museum Dybbøl Banke. Gruppen fik i dag museets første info på fransk af Sven Wieland. Efter at de militære kamphandlinger mellem Danmark og Preussen/ Østrig var afsluttet, inviterede Schweiz i august 1864 alle Europas lande, herunder Danmark samt USA, Brasilien og Mexico til en regeringskonference i Genève. Formålet med konferencen var at følge op på bl.a. Røde Kors Komitéens opfordring om at få vedtaget internationale regler om hjælp til syge og sårede soldater i krig. Det var vigtigt at sikre, at sårede og ukampdygtige syge soldater blev erklæret neutrale, og at deres hjælpere og hjælperedskaber også blev erklæret neutrale. Danmark bakkede op om det schweiziske initiativ, og Danmark deltog som eneste nordiske land i regeringskonferencen i Genève. Den danske regerings repræsentant var gehejme-etatsråd, dr.med. Fenger. Den 22. august 1864 vedtog Fenger, og dermed Danmark, sammen med 11 andre lande verdens første humanitære konvention om beskyttelse af ofre for krig: Genèvekonventionen af 1864. Denne historiske begivenhed markeres i vor tid af Røde Kors i Danmark og Tysk Røde Kors. De to Røde Kors-foreninger mødes hvert år den 22. august til en højtidelighed på Dybbøl Banke foran Røde Kors-foreningernes fælles mindesten for de to første Røde Kors-delegater, Louis Appia og Charles van de Velde. Mindestenen er placeret ved stien ind til Historiecenter Dybbøl Banke. Louis Appia og Charles van de Velde var begge på krigsskuepladsen under slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Begge sendte detaljerede beretninger om den humanitære indsats til Røde Kors Komitéen i Genève. Beretningerne var en del af materialet til staternes konference i Genève, som den 22. august 1864 resulterede i vedtagelsen af den første Genèvekonvention, og der er ikke tvivl om, at beretningerne havde stor betydning for forhandlingerne, som førte til konventionens vedtagelse.

20. juni 2024. I anledning af 100 året for indvielsen af Den Sønderjyske Kirkegård den 15.6.2024 valfartede mange mennesker fra Syd- og Sønderjylland til fejringen heraf – og af genbegravelsen af en sønderjysk soldat, tvunget i tysk uniform i Første Verdenskrig, og faldet i krigen. På turens 2. dag kørte bussen ud i området omkring Verdun, hvor der blev ført en grusom første verdenskrig. Gruppen besøgte bl.a. Fort Douamont, Douaumont National Cemetery (den store massekirkegård), Ossuaire Douamont (benhuset) og Tranchée des Baïonnettes (bajonetgraven). Samme aften var der koncert med SMUK i kirken i Braine. Dagen efter overværede gruppen, placeret uden for kirkegårdsmuren, genbegravelsen af den sønderjyske soldat, Erik Petersen Skøtt. Ceremonien startede kl. 10 med musik ved SMUK og senere markeredes 100 års jubilæet af kirkegården og plantning af et træ foran kirkegårdens mur. Flere hundrede mennesker, heriblandt repræsentanter fra Genforenings- og Grænsemuseet, deltog i dagens højtidelige øjeblikke. Dagen efter startede hjemrejse med sen ankomst til Danmark efter i alt 2200 kilometers rejse frem og tilbage.

Dette lille mørnede flag blev i 1920 gemt ned i en kuvert med påskriften: ”Det lille Dannebrogsflag som var anbragt foran paa Automobilen, som kørte de første Embedsmænd over Grænsen 12/2-20” – Bemærk også foto-udsnit af den håndskrevne kuvert, som indeholdt resterne af det mørnede flag og blomsterhovedet. Historien bag blomsterhovedet kendes dog ikke.

Add Your Camper Tour - 33 autocampere og 65 gæster indtog den 3. maj 2024 Genforenings- og Grænsemuseet og parkeringspladsen syd for museet. Som en af årets første grupper gæstede Camper Tours Genforenings- og Grænsemuseet med 65 deltagere fra hele landet. Den store gruppe blev delt op i to hold og betjent af fire af museets dygtige museumsværter. Besøget hos os var gruppens første stop på en 7-dages tur i grænselandet med besøg både nord og syd for grænsen. Blandt de øvrige rejsemål var en sejltur på Haderslev Dam, Haderslev Domkirke, Lysfesten på Haderslev Kaserne, den tyske højborg Knivsbjerg. På den anden side af grænsen ventede A.P. Møller skole i Slesvig, Dannevirke og Slottet Gottorp, (Nydambåden) og Frederikssted. Retur fra Tyskland ”lander” de mange autocampere i Frøslevlejren og afsluttes med afsluttende fælles campinghygge i Rudbøl, hvorefter turen dagen efter går hjemad på egen hånd. - KGN

Intet er så slemt, at det ikke er godt for noget! I vinterens løb væltede et træ ved Flemming Jarles bronze skulptur. Nu er det faldne træ og et par andre stormtruede træer fjernet, med en lys og utrolig flot udsigt til følge..