En dag i det sp├ªde for├Ñr 1993 blev en tanke t├ªnkt – og en ide f├©dt – af en borger i Christiansfeld kommune:
Etablering af et Genforenings- og gr├ªnsemuseum i 75-├Ñret for Genforeningen p├Ñ det sted, hvor hele Danmarks Kong Christian d. X – ved Genforeningen den 10. juli 1920 – red ind i det gamle land. Af nogle kaldet Nordslesvig. Af andre kaldet S├©nderjylland.

Dengang – i 1920 – en stor dag for befolkningen, og endnu er der mennesker i S├©nderjylland, som husker Genforeningsdagen og Kongeridtet, og som husker, at denne store dag – ikke bare vejrm├ªssigt – var fuld af solskin.

Museumsplanerne blev virkelig vel modtaget. Af politikere, museumsfolk og indbyggere i Christiansfeld kommune.
Tegninger og planer blev fremstillet. Museumsfolk inddraget – og forskellige fonde s├©gt om midler. Ligeledes er tilsagn om effekter til udstilling givet. B├Ñde fra eksisterende museer, som har effekter liggende i depot, men ogs├Ñ fra private i S├©nderjylland.

Udvalget har ved mange m├©der p├Ñ Den gamle Gr├ªnsekro arbejdet med – dels det formelle grundlag, der resulterede i neds├ªttelse af en Fondsbestyrelse – dels med etableringsplanerne for museet. Herunder ogs├Ñ ├©konomien. Undervejs ├ªndredes konceptet, fordi der viste sig en mulighed for at k├©be et hus fra 1877 beliggende overfor Den gamle Gr├ªnsekro – og s├Ñ indrette dette hus til museum. En mulighed, som Fondsbestyrelsen fandt endnu bedre end de f├©rste og oprindelige museumsplaner. Ganske vist f├Ñr vi nu mindre museum, med et mindre udstillingsareal – men uden at det g├Ñr ud over projektets ide og kvalitet. Et kuriosum er det, at der i det gamle sk├©de er tinglyst, at husets ejer skulle stille et v├ªrelse p├Ñ 1.sal til r├Ñdighed for overnattende gendarmer. I den store have er der udvidelsesmuligheder. Fondsbestyrelsen har – i samarbejde med S├©nderjyllands Amt – endog planer om ad ├Ñre at udbygge museet med et stiprojekt langs den gamle gr├ªnse. Fra Frederiksh├©j til Hejlsminde over K├ªr M├©lle.

Men det er klart, at k├©b, anl├ªg og drift af et s├Ñdan museum har sine omkostninger. En del fonde, private, Christiansfeld kommune og S├©nderjyllands Amt har bet├ªnkt os. Men det er ikke helt nok.

Derfor s├ªlger fondsbestyrelsen bl.a. st├©ttebeviser til fordel for museet. Beviserne, som er udf├©rt som en miniature afstemningsplakat i 4-farvet tryk, bliver p├Ñf├©rt st├©ttemedlemmets navn – samt den donerede bel├©bsst├©rrelse.St├©ttebeviserne koster 100,- kr., men der er naturligvis ogs├Ñ ├Ñbnet mulighed for at yde en supplerende pengegave.

De kommende ├Ñrs st├©ttebeviser vil – som i ├Ñr – v├ªre nummererede – men med skiftende afstemningsplakatmotiver, s├Ñledes, at man ad ├Ñre kan erhverve sig en komplet samling nummererede, dekorative miniature-afstemningsplakater.

Fondsbestyrelsen er ogs├Ñ meget interesseret i at h├©re fra l├ªsere, som har Genforeningseffekter, som vi m├Ñ overtage eller l├Ñne. Eventuelt blot l├Ñne til kopiering og registrering. En beboer n├ªr Frederiksh├©j har s├Ñledes p├Ñ sit loft fundet en gammel vagtprotokol, som han vil overdrage museet. En efterlysning i Radio Syd i november om effekter og interi├©r gav en utrolig respons.

“Det lyder som som et ├åventyr.” skrev Pontoppidan.
Genforeningsdigtet blev f├©rste gang offentliggjort i Berlingske Tidendes till├ªg “Ude og Hjemme” den 25. december 1918.
I jubil├ªums├Ñret 1995 vil vi f├Ñ disse linier at h├©re mange gange.

Genforenings- og Grænsemuseums Fondens bestyrelse har gjort disse så bevingede ord til deres egne. I ordenes egentlige forstand.
For et eventyr er det sandelig, når vi skal fortælle om det igangværende museumsbyggeri.
Et rigtigt eventyr endda – solidt rodf├ªstet i kommunens aktive erhvervsliv, som sammen med st├©ttemedlemmer og museets bestyrelse har sl├Ñet TV2s “Udfordringen” med flere l├ªngder. Endda uden at have eet eneste reklamefikseret kamera med p├Ñ sidelinien – som allieret succesgarant.

En lille flok mennesker arbejder i ├©jeblikket p├Ñ h├©jtryk for at g├©re det planlagte Genforenings- og Gr├ªnsemuseum klart til 75-├Ñrs dagen for Kongeridtet. Hendes majest├ªt Dronning Margrethe, Hans kongelige h├©jhed Prins Henrik, Hendes majest├ªt Dronning Ingrid og Hans kongelige h├©jhed Prins Joachim vil deltage i museums-indvielsen.

Fra p├Ñlidelig kilde har vi endog erfaret, at den kongelige familie udelukkende har lagt bes├©get i Christiansfeld ind i kalenderen p├Ñ grund af det nye museum. Det forpligter naturligvis. Og vi gl├ªder os.

Gunnar T., Kaj P., Christian K., Aage M. og Albert H.J. – denne lille, trofaste, frivillige flok pensionerede idealister har siden de f├©rste januardage n├ªsten dagligt har arbejdet i huset for at g├©re det klart til h├Ñndv├ªrkerne.

Museumsplanerne har f├Ñet en utrolig god modtagelse. Af lokalpolitikere. Af private. Af h├Ñndv├ªrkere. Af velg├©rende fonde. Af mange forskellige firmaer. Af pressen.

St├©rst er denne fantastiske opbakning naturligvis i lokalomr├Ñdet. Men ogs├Ñ i vores nabokommuner spores interesse for sagen.

P├Ñ 7 mdr. har vi solgt st├©ttebeviser for n├ªsten 60.000 kr. Bel├©bet er fordelt p├Ñ 490 st├©ttemedlemmer. Flere har ydet flotte pengegaver. Blandt st├©ttemedlemmerne ser vi ogs├Ñ navne p├Ñ meget kendte danske medborgere. Vi har st├©ttemedlemmer i Spanien, Tyskland og U.S.A.

Vi har s├©gt om – og f├Ñet sm├Ñ 350.000 kr. hjem i fondsmidler.

Og så har vi kontaktet stort set alle håndværkere i kommunen og spurgt, om de ville hjælpe med byggeriet. Ikke EEN af de adspurgte håndværkere og virksomhedsejere sagde nej. Vi har på nuværende tidspunkt fået en hjælp og håndsrækning, der i menneskepenge svarer til ca. 500.000 kr.

En af vore lokale h├Ñndv├ªrkere har s├©mmet nye l├ªgter p├Ñ det gamle hovedhus. En anden har lagt det nye, r├©de tegltag og 2 malere har lovet at male hele huset indvendigt – uden udgift for os.
Udhuset – som bestyrelsen havde d├©mt til nedrivning – har et par h├Ñndv├ªrkere i f├ªllesskab renoveret, s├Ñ vi kan f├Ñ indrettet et lille auditorium.
Snart kan haveforeningens medlemmer g├Ñ i gang med at anl├ªgge haven – med en have anno 1900 som forbillede. Der vil bl.a. blive hentet planter til haven fra Dronning Ingrids have ved slottet i Gr├Ñsten.

Desværre er det en umulig opgave her at nævne alle bidragydere. Men vi har fået en utrolig stor hjælp af rigtig mange mennesker.Det har været fantastisk at opleve. Museet er næsten blevet en folkesag.

I n├ªste uge begynder vi – sammen med en museumsmedarbejder fra Haderslev Museum – at planl├ªgge udstillingen i husets rum, som skal holdes i lyse venlige farver. Alle de effekter, der skal udstilles i museet er sk├ªnket af historieinteresserede mennesker. Vi har f├Ñet flag fra Dybb├©l, gamle pas, stemplet i H├©kkelbjerg. En lysebl├Ñ gendarm-uniform, en “glemt” gr├ªnsesten, som har st├Ñet up├Ñagtet i en bondeg├Ñrdshave siden 1920 – kun kendt af landmanden og hans familie. Et fl├©de-sukkers├ªt i nys├©lv med gendarminskription mangler heller ikke. Masser af fotos, postkort, gamle b├©ger, plakater. Vi bliver daglig ringet op af medborgere, som gerne vil st├©tte museet med effekter. Vi siger ja tak til det hele, men kan ikke love at alt vil blive udstillet her og nu. Men vi h├Ñber, at vi kan tilrettl├ªgge sm├Ñ, skiftende s├ªrudstillinger, s├Ñ alle effekter m├Ñ komme til deres ret . Vi kan stadig bruge flere udstillingseffekter.

Og snart begynder vi – sammen med de, der frivilligt har meldt sig som kustoder – at planl├ªgge ├Ñbningstiderne for museets f├©rste s├ªson, som starter 10.juli 1995. Vi skal ogs├Ñ have planlagt receptionen den 10. juli , hvortil alle vore sponsorer og st├©ttemedlemmer inviteres og hvor Frode Kristoffersen har lovet at holde festtalen. Til disse – og andre – aktiviteter kan vi bruge mange, mange flere frivillige h├ªnder.

Vores museum bliver ikke et stort, flot str├©mlinet prestigemuseum.
Men det bliver til noget. Enkelt, beskedent og prunkl├©st.

Genforenings- og gr├ªnsemuseet vil v├ªre med til at markere, at det KAN lade sig g├©re at leve fredeligt side om side for to gr├ªnselandsfolk, fordi de p├Ñ s├Ñ mange punkter har haft – og stadig har – en f├ªlles slesvigsk historisk og kulturm├ªssig baggrund, som har v├ªret samlende for nord og syd, selvom tilh├©rsforholdet til to stater med forskellige nationaliteter og overh├©jhed naturligvis nok ogs├Ñ har pr├ªget befolkningen og deres landsdele.

Et Genforeningsmuseum er udover at v├ªre et historisk vidnesbyrd for kommende generationer tillige et fornemt nationalt monument, der underst├©tter det slesvigske m├©nstereksempel p├Ñ fredelig gr├ªnseoverskridende sameksistens, som man ude i verden i disse ├Ñr kunne l├ªre rigtig meget af….

Jeg tror, at alle kan v├ªre enige med mig i, at historien om den tidsm├ªssigt rekordagtige opbygning – og den folkelige opbakning omkring – Genforenings- og Gr├ªnsemuseet ikke bare LYDER som et eventyr. Det ER et eventyr.

Et museum – bygget af – og bygget for – de mennesker, som har det tilf├ªlles, at de alle gerne vil v├ªrne mindet om Genforeningen og dens historiske baggrund.
Kaj G. Nielsen