Som et modtr├ªk mod den voksende nazisme i 30┬┤erne blev de gamle s├©nderjydske krigsdeltagere fra 1914 – 1918 enige om at reagere. Det begyndte en aften den 30.oktober 1936. Da sad 5 tidligere krigsdeltagere p├Ñ G├ªstgiverg├Ñrden Frej (det s├©nderjydske ord for FRED) i Christiansfeld , og som s├Ñ ofte f├©r, blev der talt om oplevelser under krigen. Samtalen kom ogs├Ñ til at dreje sig om Nazismen i S├©nderjylland. De 5 blev enige om at g├©re et fors├©g. Forenin-gens navn blev FORENINGEN AF DANSKSINDEDE S├ÿNDERJYDSKE KRIGSDELTAGERE.
Foreningens formål skulle være at samle alle dansksindede krigsdeltagere uden hensyn til stand og stilling eller partipolitisk sindelag til et værn om medlemmernes hjem mod nazismen.
Foreningens f├©rste formand, bankbestyrer Peter Ravn, Christiansfeld motiverede dengang bl.a. foreningen s├Ñledes:
Den 11.november 1918 blev vor frihedsdag. Da slap vi og vor hjemstavn ud af det preussiske regimente. Denne vor frihed vil vi v├ªrne, og vi vil bek├ªmpe de tyske lyster til en gr├ªnseflytning med alle de midler vor forening kan tilveje-bringe. Derfor Kammerater – ind i r├ªkkerne til Danmarks Gr├ªnsev├ªrn.
F├©rste sammenkomst blev onsdag den 11.november 1936 kl. 20.00 p├Ñ Frej i Christiansfeld. Medlemmerne blev bedt om at m├©de med familie. M├©det blev meget godt bes├©gt, foruden fra omegnskommunerne, kom der tidligere krigsdeltagere fra Haderslev, ├ÿstby, Vilstrup, Vojens, Gram, R├©dding, Skodborg, Jels og Sommersted. Det blev et meget vellykket m├©de med mange talere. Der blev sunget mange nationale sange af den bl├Ñ sangbog.
Foreningens stiftelse blev enstemmigt vedtaget og n├ªsten alle de m├©dte indmeldte sig med det samme.
Den f├©rste forening blev stiftet i Haderslev den 18.februar 1937 og nu gik det slag i slag i S├©nderjylland. Anton Houborg var foreningens utr├ªttelige agitator og det blev n├ªsten umuligt for bestyrelsen at efterkomme alle henvendelserne om at komme til stede for at hj├ªlpe med stiftelse af en sogneforening. For at f├Ñ flere med ind i arbejdet indkaldtes til m├©de p├Ñ Folkehjem i Aabenraa den 21. september 1937. M├©det var bes├©gt af ca. 50 deltagere.
Ved m├©det besluttedes det at v├ªlge en midlertidig bestyrelse for hele S├©nderjyl-land, der s├Ñ kunne overtage organisationsarbejdet i hver sin kreds.
Oprettelsen af disse sogneforeninger gik alt for lang-somt. Hen p├Ñ efter├Ñret 1938 indkaldtes derfor atter til generalforsamling p├Ñ Folkehjem i Aabenraa, og her blev man enige om at opdele landsdelen i 5 amtskredse med hver sin selvst├ªndige bestyrelse. De fem amtskredsforrn├ªnd skulle s├Ñ v├ªre foreningens hoved-bestyrelse. Foreningen eksisterede i 52 ├Ñr – indtil den blev nedlagt ved et m├©de p├Ñ Folkehjem den 30.7.1988. 32 medlemmer lukkede og slukkede.
ÔÇ£Tiden er inde. Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, vi skal forts├ªtte. Men hvis vi bliver ved, bliver der ingen til at slutteÔÇØ, sagde foreningens sidste formand Johannes Tj├©rnelund ved den lejlighed. Flere af de 32 fremm├©dte DSK┬┤ere kunne ikke hilse de 18 faner st├Ñende. Ogs├Ñ det ni-foldige hurra for Dronningen m├Ñtte nogle udr├Ñbe siddende. Kr├ªfterne var sluppet op.
Det blev vedtaget, at foreningens kassebeholdning p├Ñ 5.572,94 kr. og de sidste faner skulle overgives til museet p├Ñ S├©nderborg Slot. Tilbage er nu kun ├®n DSK┬┤er.
Fra d. 15. juni 2003 – og resten af s├ªsonen fort├ªller Genforenings- og Gr├ªnsemuseet, Frederiksh├©j ved Christiansfeld historien om foreningen: Dansksindede s├©nderjydske Krigsdeltagere.
Udstillingen ├Ñbnes kl. 15.00 af museets protektor H.E. Ingolf, Greve af Rosenborg, Grevinde Sussie og – s├Ñfremt helbredet tillader det – den sidstlevende DSK┬┤er – 104-├Ñrige Lorenz Gram fra Kolding.