MUSEET ARVER….

Foto: J├©rgen Ibenfeldt
Foto: J├©rgen Ibenfeldt

En dag i september 2013 ringede advokat Anners P. Dahl og meddelte, at museet var gjort til universalarving efter et ├ªgtepar, som havde levet et stille og n├©jsomt liv blot 8 ÔÇô 9 km fra museet.
Siden 1995 har ├ªgteparret trofast hvert ├Ñr k├©bt museets st├©ttebevis ÔÇô og lagt en gave p├Ñ 500 kr. oveni. Museet har ligeledes hvert ├Ñr kvitteret med et takkebrev for pengegaven, men har aldrig m├©dt ├ªgteparret personligt.
Sidst levende ├ªgtef├ªlle d├©de i fjor og det viste sig da, at ├ªgteparret havde bet├ªnkt museet testamentarisk.┬á Arvesagen er blevet gennemf├©rt af advokatfirmaet Dahl og Bindeballe, Haderslev.
Den 2. juli i ├Ñr videresendte Skifteretten sagen til SKAT, som i sidste uge frigav bel├©bet til museet ÔÇô 922.850,25 kr.

Advokat Anners P. Dahl kunne derfor s├©ndag den 17.8. overr├ªkke den store check til museet. Ved overdragelsen n├ªvnte Anners P. Dahl bl.a. at ├ªgteparret, som begge havde haft gode stillinger, var flyttet fra Sj├ªlland til S├©nderjylland ÔÇô helt bevidst syd for den slettede gr├ªnse ÔÇô for at nyde deres otium i en landsdel, som de beundrede og holdt s├Ñ meget af┬á ÔÇô blandt andet p.g.a. landsdelens historie. En landsdel, hvor det for befolkningen absolut ikke har v├ªret nogen selvf├©lge at v├ªre dansk.
Arven giver museumsbestyrelsen mulighed for at iv├ªrks├ªtte nogen af museets mange fremtidsplaner, og vil helt naturligt blive hovedemnet p├Ñ museets bestyrelsesm├©de den 26.8.
Bl.a. er der store ├©nsker om nye og bedre arkivforhold, renovering af loftet p├Ñ museets ├ªldste bygning og bedre, besparende, belysningsforhold.
Museets bestyrelse er selvsagt meget glad og taknemmelig for det store bel├©b, men gl├ªden udspringer ogs├Ñ i bevidstheden om, at et anonymt ├ªgtepar har fulgt os i s├Ñ mange ├Ñr ÔÇô og f├©lt s├Ñ meget for museets tanke, id├®, formidling og frivillighed ÔÇô at de p├Ñ denne m├Ñde har bet├ªnkt os i deres testamente.
Men et eller andet sted efterlader det ogs├Ñ bestyrelsen med lidt tristhed, fordi vi ikke kan ÔÇô og ikke har haft mulighed for ÔÇô at sige de to ├ªldre mennesker en stor tak ÔÇô s├Ñ vel for deres┬á positive museumstanker som for den arv, som nu er tilg├Ñet os.