I ├Ñr er det 98 ├Ñr siden, at Kong Christian X ved Frederiksh├©j red over den slettede gr├ªnse fra 1864 til 1920 .
Dagen markeres traditionen tro p├Ñ GenforeningsÔÇô og Gr├ªnsemuseet p├Ñ ├Ñrsdagen – 10.7.2018. I ├Ñr med gratis omvisning for museets g├ªster kl. 11 og kl. 14.
En af de begejstrede fremm├©dte tilbage i 1920 var Rudolf Hansen fra Kolding. Den 17. juli 1995 nedf├ªldede han f├©lgende beretning, som sammen med hans foto blev overgivet til Genforenings- og Gr├ªnsemuseet.

” Jeg var 13 ├Ñr gammel, da jeg tidligt om morgenen den 10. juli, 1920, cyklede fra Kolding til Taps, hvor jeg stillede min cykel. Jeg kom nordfra, og gik gennem ├ªresporten. Jeg var 13 ├Ñr gammel, og ikke stor af v├ªkst, s├Ñ den eneste chance jeg havde for at se noget, var at klatre op i et tr├ª, og det lykkedes, med mit fotografiapparat, en firkantet sort kasse, at komme op, hvor der i├©vrigt i forvejen sad tre voksne m├ªnd.

Ikke l├ªnge herefter, kom kongen ridende p├Ñ den hvide hest gennem ├ªresporten, og der var en larm af hurrar├Ñb, stemningen var n├ªrmest ophidset. Kongen red dybt bev├ªget gennem ├ªresporten, blottede sit hoved, og jeg tror n├ªsten han gr├ªd. Efter kongen kom kronprins Frederik og prins Knud p├Ñ hver sin hest, og efter dem, en landauer med dronning Alexandrine, og nogle prinsesser. Hyldesten var vild og voldsom. Jeg husker tydeligt, at tr├ªet, jeg sad i, n├ªrmest rystede, for├Ñrsaget af de tre m├ªnds synlige bev├ªgelse ved oplevelsen, et af f├ªdrelandets store historiske ├©jeblikke, og ikke mindre blev det, da kongen et lille stykke derfra, blev opm├ªrksom p├Ñ en lille pige i hvid kjole, som stod og rakte en blomsterbuket op mod kongen, der nu b├©jede sig ned, og udvekslede nogle ord med en dame, som jeg har forst├Ñet, var pigens mor. Kongen l├©ftede derp├Ñ den lille pige op, som forskr├ªkket klyngede sig ind til kongen, og slog armene om hans hals. Kongen kyssede hende k├ªrligt p├Ñ kinden, hvorp├Ñ han satte hende foran sig p├Ñ hesten. Ved synet af, hvad der her skete, kendte de tre m├ªnds voldsomme bev├ªgelse, ingen gr├ªnser.

Jeg forst├Ñr godt, hvis den lille pige blev meget forskr├ªkket, over alt det der skete, og nok ikke mindst over de h├©je velmente hyldestr├Ñb, og al den larm, der dermed fulgte. Rideturen p├Ñ hesten strakte sig vel over 150 m, og jeg mener, at den lille pige under turen, stadig holdt sin h├©jre arm om kongens hals. Johanne blev nu hjulpet af hesten, og overgivet til sin mor, der fulgte med under turen.”

Dette var i korte træk, hvad jeg for 75 år siden, i 1920, oplevede, og det er en af de store begivenheder i mit liv, jeg husker, om jeg så vil opleve en alder af 100 år!