P├Ñ Genforenings-og Gr├ªnsemuseet blev 101-├Ñrsdagen for V├Ñbenstilstanden den 11.11.1918 kl. 11:00 markeret den 11. november i ├Ñr med et foredrag af Sven Erik Ravn. “Blandt de s├©nderjyske kvinder og b├©rn under den store krig 1914-1918”.
91 tilh├©rere havde valgt at bruge den mandag eftermiddag p├Ñ det medrivende foredrag.
Foredraget blev oprindelig udarbejdet i anledning af 100 ├Ñret for f├©rste verdenskrigs udbrud. S├©nderjylland, der dengang havde sk├ªbnef├ªllesskab med det┬átyske rige, blev h├Ñrdt ramt bl.a. ved at 30.000 m├ªnd blev indkaldt som soldater og efterlod landsdelen til kvinderne, der m├Ñtte lide sult, afsavn og frygt for m├ªnd og b├©rns sk├ªbne.

Een af disse kvinder var Cathrine Schmidt, som helt alene hjemme på Vojensgård måtte tage imod en indkvartering af 50 mand blot 2 dage efter krigsudbruddet, fortalte Sven Erik Ravn. Juleaften blev fejret med 17 personer.
De indkvarterede skulle bespises tre gange dagligt, samtidig med at man k├ªmpede med knaphed og restriktioner p├Ñ madvarer. Alligevel havde Cathrine overskud til at sende otte hj├ªlpepakker ud til fronten med bl.a. salmeb├©ger og chokolade.

P├Ñ flere g├Ñrde fik man for m├ªnd og s├©nner, som blev sendt i krig, til erstatning tildelt russiske krigsfanger, som skulle hj├ªlpe med det daglige arbejde p├Ñ g├Ñrdene. Om aftenen var det et krav, at de skulle lukkes inde.
Nogle af disse fors├©gte naturligt nok at flygte. Lokalt oplevede man ved Brab├ªk, at to russere kom l├©bende over markerne syd for byen.
De blev de r├Ñbt an af den ved skoven posterede soldat, men da de ikke standsede sk├©d vagtposten. Den ene mand sank sammen og blev liggende p├Ñ stedet. – Den anden slap over et hegn til den n├ªste mark, hvor posterne var blevet varskoet ved fl├©jtesignal, og her l├©b han lige i armene p├Ñ en soldat og var hermed fanget. Den dr├ªbte russer lod man ligge til n├ªste dags morgen. – Da kom der nogle soldater med et k├©ret├©j fra Aller og hentede ham til begravelse.

Ejeren af marken satte senere en hjemmehugget granitsten i markhegnet med et indhugget kors og årstallet 1917.
Oprindelig blev der under stenen nedlagt en flaske med beretningen, men flaskens prop var desv├ªrre – sammen med indholdet – m├©rnet s├Ñ meget, at det var en umulighed, at l├ªse om episoden.
Denne mindesten, som nu står uden for museets hovedindgang, fik Genforenings- og Grænsemuseet overdraget af gårdejerens slægtninge ved museumsåbningen i 1995.