Bes├©g os – der er gratis adgang begge dage fra kl. 10 – 17 – og se billederne fra FREJ og historien bag dem – som beskrevet herunder:
Kaffen stod skænket op i halvandet år
I ├Ñr er det 50 ├Ñr siden, at FREJ-billederne, malet af maleren Stefan Viggo Pedersen, blev indviet p├Ñ forsamlingshusets 60-├Ñrs f├©dselsdag – og det er i ├Ñr ogs├Ñ 110 ├Ñr siden, at nedenst├Ñende begivenhed fandt sted.
Beretningen er lavet af journalist Frode Kristoffersen i 1957 og bringes her med hans tilladelse:
Der var st├©v p├Ñ de t├©rre kager, og kaffen var st├©rknet i kopperne.
Men der var også gået halvandet år siden den tyske amtsforstander Valentiner i 1897 havde ladet gendarmerne stænge porten til den danske forsamlingsgård (FREJ) på selve indvielsesdagen.
Efter sigende p├Ñ opfordring af den tyske regeringspr├ªsident og sikkert inspireret af udl├ªnding├Ñrenes mest frygtede tyske skikkelse, overpr├ªsident von K├Âller i Slesvig.
Danskerne i Christiansfeld lod sagen indbringe for retten. F├©rst i Haderslev, siden i Flensborg. Ja til sidst gik den til Rigsretten i Leipzig. Dermed var sagen n├Ñet uden for det nationalistiske kampomr├Ñde og forsamlingshusbyggerne i Christiansfeld fik medhold. Amtsforstanderen m├Ñtte ├Ñbne d├©ren og den danske befolkning i fl├ªkken med 800 mennesker, kendt for Br├©dremenighed og honningkager, satte sig til bordene, som havde st├Ñet ur├©rte, mens sagen behandledes i tre instanser.
Denne dag samledes over 100 mennesker for at markere jubilæum og indvielse af maleren Stefan Viggo Pedersens mindevæg i forsamlingsgården Frejs lyse sal. Ny Carlsbergfonden havde givet udsmykningen.
Over grænsen for at feste
I midten af det ene billede ses det s├©nderjyske landskab i fugleperspektiv, med Christiansfeld lidt syd for den gamle gr├ªnse ved Kolding og med skyer, der minder om, ÔÇ£at det haver s├Ñ nyeligen regnetÔÇØ. P├Ñ det andet billede st├Ñr den tyske amtsforstander bred og m├ªgtig med tommeltotterne indenfor vesten og overv├Ñger at hans gendarmer plomberer d├©ren til danskhedens nye forsamlingshus, bygget af arkitekt Carl Volmer, K├©benhavn. Formanden for den ÔÇ£selskabelige foreningÔÇØ, som af tyskerne var blevet kendt ÔÇ£farlig for statenÔÇØ, hed Christian Finnemann. Han er med p├Ñ billedet og man ser ham byde sine danske meningsf├ªller plads i hestevognen. Han vil k├©re dem til sin g├Ñrd i Taarning. Der kan de feste i stedet.
Men da alle har fået sig bænket i Finnemanns gård, standser amtsforstanderen, der i tysk administration også har politimæssig myndighed, Finnemann i velkomsttalen:
– Her m├Ñ ikke opholde sig s├Ñ mange mennesker! Der er if├©lge forskrifterne for lavt til loftet og der findes ingen n├©dudgang, som kan bruges i tilf├ªlde af brand.
Alt var igen i opbrud, men s├Ñ skar Finnemanns stemme gennem uroen: – Vi g├Ñr over p├Ñ den anden side af gr├ªnsen – og adskillige hundrede vandrede i flok og f├©lge til Frederiksh├©j Kro i Danmark. Gendarmerne og amtsforstanderen stod og s├Ñ bidsk efter dem ved gr├ªnsebommen.
S├Ñdan gik det dengang og f├©rst efter 1920 da Christian d. X var redet gennem de syv ├ªresporte ved Christiansfeld, kom forsamlingsg├Ñrden til at svare til sit navn – Frej – det s├©nderjyske dialektord for Fred. Da toges Dannebog op fra Kistebunden og det foldede sig ud for unge og ├ªldre. Stefan Viggo Pedersen tredje billede viser hvordan.
En revne over d├©renÔǪ
Den standhaftige amtsforstander,som boede et par huse l├ªngere borte end forsamlingsg├Ñrden, kunne f├©lge udviklingen fra sit kontor. Han kikkede en dag i sine velmagts├Ñr over brillerne og ud gennem vinduet., S├Ñ syntes han bestemt at have opdaget en farlig revne i muren over indgangen til Frej. Hans unders├Ñtter m├Ñtte ikke uds├ªttes for, at murene faldt ned over hovedet p├Ñ dem. Frej blev s├Ñledes atter lukket i et halvt ├Ñrs tid.
Ny retssag, og d├©ren ├Ñbnedes.
M├Ñske var det ved indvielsen at man m├Ñtte drage til Haderslev. 300 danske i ca. 60 hestevogne. Man spiste p├Ñ Concordia og skulle netop til at synge, tale og danse. S├Ñ kom gendarmerne – udkommanderet af amtsforstanderen og landr├Ñd dr. Mauve, Haderslev i f├ªllesskab – med beskeden: Ingen sang og frem for alt ikke de forbudte danskforherligende strofer, ingen taler og i ├©vrigt m├Ñtte kvinder og m├ªnd ikke opholde sig i samme lokale, n├Ñr man havde rejst sig fra bordene.
Amtsforstanderens folk overvågede at ordren blev efterlevet.
Det danske foreningsliv fortsatte med begr├ªnsninger i Frej┬┤s r├©d-hvide bygning, mens tyskerne gl├ªdede sig over, at taget da heldigvis var sort. S├Ñdan som det blev sagt i rigsretten i Leipzig af forsvareren for danskheden.