10. juli 2005 – hvad der OGS├à skete:
Ved markeringen af 85-├Ñret for Genforeningen – og af 10-├Ñrs dagen for museets indvielse talte fhv. kirkeminister Torben Recehndorff. Herefter overrakte han museet et v├ªrdifuldt klenodie – et banner – som m├©dte Kong Christian d.10 p├Ñ sin vej til T├©nder d. 12. juli 1920 – nemlig i Krus├Ñ, hvor en gruppe danske sydslesvigere – is├ªr fra Flensborg – havde taget opstilling. P├Ñ et af de to bannere, som de havde medbragt, stod der: ÔÇ£Forposterne lever i HaabetÔÇØ.
Dette banner befandt sig i mange ├Ñr p├Ñ Gr├ªnseforeningens kontor i K├©benhavn – men fremover kan det ses p├Ñ Genforenings- og Gr├ªnsemuseet, som nu har f├Ñet det overdraget som gave.
Herefter tog Grevinde Sussie ordet. Og det kom bag p├Ñ hele forsamlingen. I en kort tale h├ªdrede hun det frivillige arbejde, som kustoder og gartnere p├Ñ museet udf├©rer.
Grevinden sagde bl.a.:
Tillykke med f├©dselsdagen, til museet, dets bestyrelse, og – ikke mindst – til alle de frivillige hj├ªlpere, (kustoder og gartnere). Uden deres ul├©nnede indsats havde det v├ªret umuligt at drive dette fine museum.
10 ├Ñr i museumshistorie er m├Ñske ikke lang tid, men omregner man de 10 ├Ñr til antal ├Ñbningstimer – hvor museet har v├ªret bemandet af frivillig arbejdskraft – ja s├Ñ bliver det til mange, mange timer.
For kustoderne m├Ñ det ind imellem v├ªre lidt ensomt, hvis det er sm├Ñt med bes├©gende. Anderledes m├Ñ det forholde sig, n├Ñr der er mange g├ªster. Vi har fra bes├©gende h├©rt, at de har f├Ñet mangen en god ÔÇ£snakÔÇØ med kustoderne, der altid er venlige og im├©dekommende
Inden g├ªsterne kommer indenfor i museet g├Ñr de gennem den smukke have. Haver skal passes for at v├ªre p├ªne. Alle – og d├®t g├ªlder selvom ens have best├Ñr af en altankasse – v├®d, at planter skal plejes og passes, hvis de skal tage sig ud. Mest arbejdskr├ªvende er for├Ñr og sommer. Men ogs├Ñ efter├Ñr og vinter er der meget at g├©re.
Herefter overrakte Greveparret p├Ñ vegne af museumsbestyrelsen en boggave til hver enkelt kustode – nemlig bogen ÔÇ£M├©llehave l├ªser H.C.AndersenÔÇØ. Greveparret tog b├©gerne med hjem for – efterf├©lgende – at skrive en personlig hilsen i b├©gerne til hver eneste af modtagerne. Det var en gave, som vakte stor, stor gl├ªde.
Inden det s├©nderjyske kaffebord, var der tid til, at de forsamlede – sammen med Greveparret og repr├ªsentanter for bestyrelsen kunne g├Ñ ned til den sydlige Kongesten – s├Ñdan som det er tradition, n├Ñr Greveparret bes├©ger museet – for der at nedl├ªgge blomster til minde om dagen.
