Deutsch
English
  • VI MINDEDES VÅBENSTILSTANDEN

    Udgivet den 2. november 2019

    På Genforenings-og Grænsemuseet blev 101-årsdagen for Våbenstilstanden den 11.11.1918 kl. 11:00 markeret den 11. november i år med et foredrag af Sven Erik Ravn. “Blandt de sønderjyske kvinder og børn under den store krig 1914-1918”.
    91 tilhørere havde valgt at bruge den mandag eftermiddag på det medrivende foredrag.
    Foredraget blev oprindelig udarbejdet i anledning af 100 året for første verdenskrigs udbrud. Sønderjylland, der dengang havde skæbnefællesskab med det tyske rige, blev hårdt ramt bl.a. ved at 30.000 mænd blev indkaldt som soldater og efterlod landsdelen til kvinderne, der måtte lide sult, afsavn og frygt for mænd og børns skæbne.

    Een af disse kvinder var Cathrine Schmidt, som helt alene hjemme på Vojensgård måtte tage imod en indkvartering af 50 mand blot 2 dage efter krigsudbruddet, fortalte Sven Erik Ravn. Juleaften blev fejret med 17 personer.
    De indkvarterede skulle bespises tre gange dagligt, samtidig med at man kæmpede med knaphed og restriktioner på madvarer. Alligevel havde Cathrine overskud til at sende otte hjælpepakker ud til fronten med bl.a. salmebøger og chokolade.

    På flere gårde fik man for mænd og sønner, som blev sendt i krig, til erstatning tildelt russiske krigsfanger, som skulle hjælpe med det daglige arbejde på gårdene. Om aftenen var det et krav, at de skulle lukkes inde.
    Nogle af disse forsøgte naturligt nok at flygte. Lokalt oplevede man ved Brabæk, at to russere kom løbende over markerne syd for byen.
    De blev de råbt an af den ved skoven posterede soldat, men da de ikke standsede skød vagtposten. Den ene mand sank sammen og blev liggende på stedet. – Den anden slap over et hegn til den næste mark, hvor posterne var blevet varskoet ved fløjtesignal, og her løb han lige i armene på en soldat og var hermed fanget. Den dræbte russer lod man ligge til næste dags morgen. – Da kom der nogle soldater med et køretøj fra Aller og hentede ham til begravelse.

    Ejeren af marken satte senere en hjemmehugget granitsten i markhegnet med et indhugget kors og årstallet 1917.
    Oprindelig blev der under stenen nedlagt en flaske med beretningen, men flaskens prop var desværre – sammen med indholdet – mørnet så meget, at det var en umulighed, at læse om episoden.
    Denne mindesten, som nu står uden for museets hovedindgang, fik Genforenings- og Grænsemuseet overdraget af gårdejerens slægtninge ved museumsåbningen i 1995.