Deutsch
English
  • Succes

    Udgivet den 8. december 2011

    Frank Smits og Leif Gr. Thomsen har bemandet museets salgsbord i SuperBest

    Genforenings- og Grænsemuseets bestyrelse – og medbragte julemand – fik rigtig mange i tale ved julefremstødet i SuperBest, Christiansfeld søndag den 4.12. d.å.

    Julemanden begejstrede både små og store – og mange af de små bedyrede, at de sandelig var artige og indviede samtidig julemanden i deres julegaveønsker…

    Bestyrelsen – og tegner/forfatter Leif Gr. Thomsen – havde også travlt. 16 støttebeviser, 87 male- fortællebøger og flere andre af museets publikationer blev solgt i løbet af dagen og salget indbragte omkring 5300,- kr.

    Den helt store overraskelse for de travle handlende var dog museets gratis ”tombola”. 600 lodder – 1 gratis lod pr. person – med mulighed for at vinde en af de 40 fine præmier – lige fra store tøjbamser, fribilletter og gavekort til gratis rundvisning på museet for op til 10 personer – incl. et støttemedlemsskab i 2012 – som var sat på højkant. De flotte præmier var uden udgift for museet. Museet havde selv udstedt en del gavekort – resten af præmierne var sponsoreret.

    Mange hundrede fik en snak om museet – og – i tilgift – en flot museumsbrochure med hjem i indkøbstasken. Det var en af de gode dage.