Deutsch
English
  • Sønderjyder i krig – særudstilling

    Udstillingen ”Sønderjyder i 1. verdenskrig 1.8.1914 til 11.11.1918” – fortalt igennem feltpostkort er et tidsbillede – fortolket og stillet til rådighed – af samleren fra Kolding, Per Bomholt.
    Selv mener Per Bomholt at ”Udstillingen viser forskellige aspekter af de forhold, som sønderjyderne i det prøjsiske Slesvig var underkastet fra 1914 til 1918. Ved folkeafstemningen i 1920 valgte slesvigerne side og blev enten tyske eller danske. Sådan var det næppe i krigsårene 1914 til 1918 og samlingen tyder på, at der fra en lidt overgearet krigsbegejstring i 1914 blandt Jensen, Petersen og Hansen, efterhånden kom en mere kritisk holdning til krigen i al almindelighed og til Tyskland i særdeleshed og at krigen fik således indflydelse på, hvordan befolkningen stemte i 1920”.

    Sønderjyde i krigDen grafiske udstilling er suppleret med effekter, som har tilhørt krigsførende soldater i 1. verdenskrig. Det er samleren Jørgen Bendorff fra Tønder, som har udlånt nogle af sine mange effekter til Genforenings- og Grænsemuseets særudstilling. Hver eneste lille ting i denne supplerende udstilling rummer sin egen rørende, forfærdelige, menneskelige eller umenneskelige fortælling om en frygtelig krig – hvor ca. 5200 unge sønderjyske mænd faldt i en meningsløs krig. Jørgen Bendorff har samlet på disse effekter siden han var en lille dreng.