Deutsch
English
  • Søndag den 13. juni – en stor dag

    Udgivet den 12. juni 2021

    Så er vi klar til den store dag – søndag den 13.6. ved Frederikshøj et par kilometer nord for Christiansfeld.
    Museets have er så flot som aldrig før. Grænsestenene er malet op, galgerne med henvisning til Grænsestien er ligeledes nymalede, museets P-plads er nyrevet og lindetræerne med nummererede messingskilte er færdigmonterede. På foto ses billedhugger Flemming Jarle i færd med at placere skulpturen det rigtige sted.
    De gaver, som præstedatteren fra Aastrup, Johanne, fik af HM Kong Christian X, det berømte foto af Kongen og Johanne i en flot sølvramme, armbåndet og sølvopsatsen med Christian X´s monogram, kan ses udstillet på Genforenings- og Grænsemuseet fra 13.6. til og med 19.6.2021.
    Johannes datter, som skal overrække blomster til Dronningen, hentes og bringes i dagens glade anledning ved museets foranstaltning.
    I Christiansfeld sker der også en hel masse på dagen. Se mere i Christiansfeld Avis og Kolding Ugeavis.