Deutsch
English
  • Særudstilling om dansksindede sønderjydske krigsdeltagere

    Udgivet den 29. maj 2003

    Som et modtræk mod den voksende nazisme i 30´erne blev de gamle sønderjydske krigsdeltagere fra 1914 – 1918 enige om at reagere. Det begyndte en aften den 30.oktober 1936. Da sad 5 tidligere krigsdeltagere på Gæstgivergården Frej (det sønderjydske ord for FRED) i Christiansfeld , og som så ofte før, blev der talt om oplevelser under krigen. Samtalen kom også til at dreje sig om Nazismen i Sønderjylland. De 5 blev enige om at gøre et forsøg. Forenin-gens navn blev FORENINGEN AF DANSKSINDEDE SØNDERJYDSKE KRIGSDELTAGERE.
    Foreningens formål skulle være at samle alle dansksindede krigsdeltagere uden hensyn til stand og stilling eller partipolitisk sindelag til et værn om medlemmernes hjem mod nazismen.
    Foreningens første formand, bankbestyrer Peter Ravn, Christiansfeld motiverede dengang bl.a. foreningen således:
    Den 11.november 1918 blev vor frihedsdag. Da slap vi og vor hjemstavn ud af det preussiske regimente. Denne vor frihed vil vi værne, og vi vil bekæmpe de tyske lyster til en grænseflytning med alle de midler vor forening kan tilveje-bringe. Derfor Kammerater – ind i rækkerne til Danmarks Grænseværn.
    Første sammenkomst blev onsdag den 11.november 1936 kl. 20.00 på Frej i Christiansfeld. Medlemmerne blev bedt om at møde med familie. Mødet blev meget godt besøgt, foruden fra omegnskommunerne, kom der tidligere krigsdeltagere fra Haderslev, Østby, Vilstrup, Vojens, Gram, Rødding, Skodborg, Jels og Sommersted. Det blev et meget vellykket møde med mange talere. Der blev sunget mange nationale sange af den blå sangbog.
    Foreningens stiftelse blev enstemmigt vedtaget og næsten alle de mødte indmeldte sig med det samme.
    Den første forening blev stiftet i Haderslev den 18.februar 1937 og nu gik det slag i slag i Sønderjylland. Anton Houborg var foreningens utrættelige agitator og det blev næsten umuligt for bestyrelsen at efterkomme alle henvendelserne om at komme til stede for at hjælpe med stiftelse af en sogneforening. For at få flere med ind i arbejdet indkaldtes til møde på Folkehjem i Aabenraa den 21. september 1937. Mødet var besøgt af ca. 50 deltagere.
    Ved mødet besluttedes det at vælge en midlertidig bestyrelse for hele Sønderjyl-land, der så kunne overtage organisationsarbejdet i hver sin kreds.
    Oprettelsen af disse sogneforeninger gik alt for lang-somt. Hen på efteråret 1938 indkaldtes derfor atter til generalforsamling på Folkehjem i Aabenraa, og her blev man enige om at opdele landsdelen i 5 amtskredse med hver sin selvstændige bestyrelse. De fem amtskredsforrnænd skulle så være foreningens hoved-bestyrelse. Foreningen eksisterede i 52 år – indtil den blev nedlagt ved et møde på Folkehjem den 30.7.1988. 32 medlemmer lukkede og slukkede.
    “Tiden er inde. Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, vi skal fortsætte. Men hvis vi bliver ved, bliver der ingen til at slutte”, sagde foreningens sidste formand Johannes Tjørnelund ved den lejlighed. Flere af de 32 fremmødte DSK´ere kunne ikke hilse de 18 faner stående. Også det ni-foldige hurra for Dronningen måtte nogle udråbe siddende. Kræfterne var sluppet op.
    Det blev vedtaget, at foreningens kassebeholdning på 5.572,94 kr. og de sidste faner skulle overgives til museet på Sønderborg Slot. Tilbage er nu kun én DSK´er.
    Fra d. 15. juni 2003 – og resten af sæsonen fortæller Genforenings- og Grænsemuseet, Frederikshøj ved Christiansfeld historien om foreningen: Dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere.
    Udstillingen åbnes kl. 15.00 af museets protektor H.E. Ingolf, Greve af Rosenborg, Grevinde Sussie og – såfremt helbredet tillader det – den sidstlevende DSK´er – 104-årige Lorenz Gram fra Kolding.