Stue 2 viser AFSTEMNINGSTIDEN.

I denne stue kan fremhæves prøveflaget, afstemnings­frimær­­ker,  flaget fra Seggelund Kro, som kun har været brugt 3 gange, afstemnings­resultater samt mange andre spændende effekter fra afstemningen. Highlights er kvindedragten, som blev båret ved afstemningen i 1920 og den originale stemmeurne fra Christiansfeld. Desuden originalbanneret – “Forposterne venter i Håbet”, som flensborgerne stod med i Kruså, da Kong Christian X kørte fra Sønderborg til Tønder. Et sjovt kuponhæfte med masser af fordelskuponer, som de afstemningsberettigede i Flensborg fik udleveret, ses i en af montrerne og er opfotograferet på en planche. Gaven til den franske Gesandt, medlem af 5-mands direktionen i CIS, Paul Claudell, fra besætningen på orlogsskibet La Marseillaise finder man også her.