Deutsch
English
  • MUSEET ARVER….

    Udgivet den 17. august 2014
    Foto: Jørgen Ibenfeldt

    Foto: Jørgen Ibenfeldt

    En dag i september 2013 ringede advokat Anners P. Dahl og meddelte, at museet var gjort til universalarving efter et ægtepar, som havde levet et stille og nøjsomt liv blot 8 – 9 km fra museet.
    Siden 1995 har ægteparret trofast hvert år købt museets støttebevis – og lagt en gave på 500 kr. oveni. Museet har ligeledes hvert år kvitteret med et takkebrev for pengegaven, men har aldrig mødt ægteparret personligt.
    Sidst levende ægtefælle døde i fjor og det viste sig da, at ægteparret havde betænkt museet testamentarisk.  Arvesagen er blevet gennemført af advokatfirmaet Dahl og Bindeballe, Haderslev.
    Den 2. juli i år videresendte Skifteretten sagen til SKAT, som i sidste uge frigav beløbet til museet – 922.850,25 kr.

    Advokat Anners P. Dahl kunne derfor søndag den 17.8. overrække den store check til museet. Ved overdragelsen nævnte Anners P. Dahl bl.a. at ægteparret, som begge havde haft gode stillinger, var flyttet fra Sjælland til Sønderjylland – helt bevidst syd for den slettede grænse – for at nyde deres otium i en landsdel, som de beundrede og holdt så meget af  – blandt andet p.g.a. landsdelens historie. En landsdel, hvor det for befolkningen absolut ikke har været nogen selvfølge at være dansk.
    Arven giver museumsbestyrelsen mulighed for at iværksætte nogen af museets mange fremtidsplaner, og vil helt naturligt blive hovedemnet på museets bestyrelsesmøde den 26.8.
    Bl.a. er der store ønsker om nye og bedre arkivforhold, renovering af loftet på museets ældste bygning og bedre, besparende, belysningsforhold.
    Museets bestyrelse er selvsagt meget glad og taknemmelig for det store beløb, men glæden udspringer også i bevidstheden om, at et anonymt ægtepar har fulgt os i så mange år – og følt så meget for museets tanke, idé, formidling og frivillighed – at de på denne måde har betænkt os i deres testamente.
    Men et eller andet sted efterlader det også bestyrelsen med lidt tristhed, fordi vi ikke kan – og ikke har haft mulighed for – at sige de to ældre mennesker en stor tak – så vel for deres  positive museumstanker som for den arv, som nu er tilgået os.