Deutsch
English
  • Mange blev klogere på 1864

    Udgivet den 24. juli 2018

    “Den danske sabel, model 1854, også kaldet “gravkorset”, er et dansk sidevåben, udleveret til de menige soldater under krigen i 1864. Den har fået tilnavnet “gravkorset”, da skæftet ligner det kristne kors, og fordi sværdet udover kamp også blev brugt til at markere de danske døde soldater på slagmarken. På gravkorset var soldatens nummer indgraveret, så man kunne identificere den enkelte faldne soldat , som enten ofte var blevet begravet i en fart – eller som slet og ret lå, hvor han faldt”.
    Denne orientering om “gravkorset” og om soldatens udrustning anno 1864, samt andre drabelige  soldaterberetninger. fik de fremmødte gæster i Genforenings- og Grænsemuseets have, da Hasse Jespersen den 18. juli slog lejr i haven i fuld tidstypisk feltmæssig mundering.
    Desværre tillod politiet p.g.a. brandfare ikke affyring af soldatens forladegevær – et miniégevær, årgang 1822.
    Hasse Jespersen kunne glæde sig over mange spørgsmål fra de fremmødte tilhørere og han forlod ikke sin post – og fik mange henvendelser fra interesserede gæster.