Deutsch
English
  • Kulturministeren besøger museet

    Udgivet den 23. juli 2020

    Den 20. juli besøgte kulturminister Joy Mogensen Genforenings- og Grænsemuseet på et privatbesøg i sin sommerferie. Hun var ganske begejstret for vores lille museum og besøget kom til at vare ca. 70 minutter mere, end der var aftalt med hendes ministersekretær i sidste uge. Fra bestyrelsen deltog Frank Smits, Christian Rasmussen, Knud Erik Dinesen, Bent Kiil og jeg med de af vores ægtefæller, som kunne være med. Desuden deltog fung. borgmester, Søren Rasmussen, som er museets kontaktperson til Kulturudvalget i Kolding.

    Siden genåbning af museet den 8. juni har museet haft mere end 2.000 gæster – imellem 120 og 190 gæster hver dag – og desuden 4 ministerbesøg af hhv. statsminister Mette Frederiksen , forsvarsminister Trine Bramsen, trafikminister Benny Engelbrecht og nu senest kirke- og kulturminister Joy Mogensen.

    Fotos: Brit Langborg-Hansen og Søren Rasmussen