Deutsch
English
  • Kongeridtet for 98 år siden markeres

    Udgivet den 24. juni 2018

    I år er det 98 år siden, at Kong Christian X ved Frederikshøj red over den slettede grænse fra 1864 til 1920 .
    Dagen markeres traditionen tro på Genforenings– og Grænsemuseet på årsdagen – 10.7.2018. I år med gratis omvisning for museets gæster kl. 11 og kl. 14.
    En af de begejstrede fremmødte tilbage i 1920 var Rudolf Hansen fra Kolding. Den 17. juli 1995 nedfældede han følgende beretning, som sammen med hans foto blev overgivet til Genforenings- og Grænsemuseet.

    ” Jeg var 13 år gammel, da jeg tidligt om morgenen den 10. juli, 1920, cyklede fra Kolding til Taps, hvor jeg stillede min cykel. Jeg kom nordfra, og gik gennem æresporten. Jeg var 13 år gammel, og ikke stor af vækst, så den eneste chance jeg havde for at se noget, var at klatre op i et træ, og det lykkedes, med mit fotografiapparat, en firkantet sort kasse, at komme op, hvor der iøvrigt i forvejen sad tre voksne mænd.

    Ikke længe herefter, kom kongen ridende på den hvide hest gennem æresporten, og der var en larm af hurraråb, stemningen var nærmest ophidset. Kongen red dybt bevæget gennem æresporten, blottede sit hoved, og jeg tror næsten han græd. Efter kongen kom kronprins Frederik og prins Knud på hver sin hest, og efter dem, en landauer med dronning Alexandrine, og nogle prinsesser. Hyldesten var vild og voldsom. Jeg husker tydeligt, at træet, jeg sad i, nærmest rystede, forårsaget af de tre mænds synlige bevægelse ved oplevelsen, et af fædrelandets store historiske øjeblikke, og ikke mindre blev det, da kongen et lille stykke derfra, blev opmærksom på en lille pige i hvid kjole, som stod og rakte en blomsterbuket op mod kongen, der nu bøjede sig ned, og udvekslede nogle ord med en dame, som jeg har forstået, var pigens mor. Kongen løftede derpå den lille pige op, som forskrækket klyngede sig ind til kongen, og slog armene om hans hals. Kongen kyssede hende kærligt på kinden, hvorpå han satte hende foran sig på hesten. Ved synet af, hvad der her skete, kendte de tre mænds voldsomme bevægelse, ingen grænser.

    Jeg forstår godt, hvis den lille pige blev meget forskrækket, over alt det der skete, og nok ikke mindst over de høje velmente hyldestråb, og al den larm, der dermed fulgte. Rideturen på hesten strakte sig vel over 150 m, og jeg mener, at den lille pige under turen, stadig holdt sin højre arm om kongens hals. Johanne blev nu hjulpet af hesten, og overgivet til sin mor, der fulgte med under turen.”

    Dette var i korte træk, hvad jeg for 75 år siden, i 1920, oplevede, og det er en af de store begivenheder i mit liv, jeg husker, om jeg så vil opleve en alder af 100 år!