-
Hyggeligt og bevægende arrangement
Udgivet den 14. juli 2016Markeringen af 96-året for Genforeningen samlede godt 50 tilhørere – mange lokale men, også gæster langvejs fra. Bl.a. fra Holstebro og Fredericia. Forsamlingen sang og lyttede intenst til de skildringer, som var nedfældet i forbindelse med oplevelserne ved Genforeningen af Johanne (den lille pige på Kong Christian Xs hvide hest), Johannes adoptivmor, Marie fra Sjælland, møller Bylling fra Aller, togpersonalet fra Tønder, diverse journalister, Arveprins Knud og Kong Christian X.
Der lyttes intenst
Også plads til munterhed
Spørgelystne gæster
En times tid varede seancen, som af deltagerne blev kaldt både hyggelig og bevægende. Programmet vekslede imellem en buket gode sange fra den danske sangskat og beretninger fra Genforeningstiden i bl.a. Kolding – Christiansfeld – Dybbøl og Tønder.
Bente Ibenfeldt ledsagede den glade sang. Kaj G. Nielsen læste op. Eftermiddagsarrangementet kan genopleves i uge 29-2016, når TV Kolding sender den knapt 35 minutter lange udsendelse. Udsendelsen vil kunne findes på YouTube, hvis man ikke kan finde TV Kolding på sit TV.
Fotos: Jørgen Ibenfeldt.Bente Ibenfeldt