Deutsch
English
  • Hollandsk støtte

    Udgivet den 21. juli 2013

    Hans A. SpaLørdag var en trofast gæst på besøg hos Genforenings- og grænsemuseet. Det var hollandske Hans A. Spa, som gerne ville se sit navn på en af sponsorplaketterne i forhallen. Det kræver naturligvis et sponsorat, og det var Hans Spa da også klar med.

    Den nu 77-årige Hans Spa har været støttemedlem siden museet slog dørene op i 1995, og har ofte besøgt museet på sine mange rejser til Danmark. Selvom han aldrig har boet i Danmark, er hans fascination af landet så stor, at han går på danskkursus hjemme i Groningen, så han både forstår og taler dansk.

    Hans Spas  relationer til Danmark ses  i øvrigt også af, at han har hjulpet den danske succesforfatter Jussi Adler-Olsen med korrekturlæsning af hollandske steder og veje i bogen Og hun takkede guderne.