-
Glædelig julesang
Udgivet den 4. december 2016SYNG JULEN IND!
Den 14. december – med bare 10 dage til Juleaften – inviterer Genforenings- og Grænsemuseet til sang-eftermiddag. Sammen vil vi, mens det langsomt mørkner udenfor, synge Julen ind. Bente Ibenfeldt har lovet at spille til eftermiddagens dejlige julesange og -salmer. Kaj G. Nielsen “binder sangene sammen”. Arrangementet varer fra kl. 15.00 til ca. 16.00, men dørene åbnes fra kl. 14.30.
Bestyrelsen satser på at kunne gennemføre eftermiddagen i museets helt nye sal – “Sal 2” – selvom vi roder en del i øjeblikket efter ombygningen, som netop er blevet afsluttet. I løbet af de tre første måneder i 2017 skal museet “ny-indrettes”, så vi kan genåbne omkring 1.april 2017.
For de støttemedlemmer som er uden Netbank og som normalt betaler for deres støttemedlemsskab på posthuset, tilbyder vi mulighed for betaling af medlemskab i 2017 på museet samme dag, hvis det ønskes. Herved spares girogebyret! Der kan betales med både mod kontanter og MobilePay (42713933). Eftermiddagsarrangementet er i øvrigt ganske gratis – og alle er velkommen.
Foto: Jørgen Ibenfeldt