Deutsch
English
  • Genforenings- og Grænsemuseets historik 1 – Artikel fra 1995

    Udgivet den 14. juli 2018

    En dag i det spæde forår 1993 blev en tanke tænkt – og en ide født – af en borger i Christiansfeld kommune:
    Etablering af et Genforenings- og grænsemuseum i 75-året for Genforeningen på det sted, hvor hele Danmarks Kong Christian d. X – ved Genforeningen den 10. juli 1920 – red ind i det gamle land. Af nogle kaldet Nordslesvig. Af andre kaldet Sønderjylland.

    Dengang – i 1920 – en stor dag for befolkningen, og endnu er der mennesker i Sønderjylland, som husker Genforeningsdagen og Kongeridtet, og som husker, at denne store dag – ikke bare vejrmæssigt – var fuld af solskin.

    Museumsplanerne blev virkelig vel modtaget. Af politikere, museumsfolk og indbyggere i Christiansfeld kommune.
    Tegninger og planer blev fremstillet. Museumsfolk inddraget – og forskellige fonde søgt om midler. Ligeledes er tilsagn om effekter til udstilling givet. Både fra eksisterende museer, som har effekter liggende i depot, men også fra private i Sønderjylland.

    Udvalget har ved mange møder på Den gamle Grænsekro arbejdet med – dels det formelle grundlag, der resulterede i nedsættelse af en Fondsbestyrelse – dels med etableringsplanerne for museet. Herunder også økonomien. Undervejs ændredes konceptet, fordi der viste sig en mulighed for at købe et hus fra 1877 beliggende overfor Den gamle Grænsekro – og så indrette dette hus til museum. En mulighed, som Fondsbestyrelsen fandt endnu bedre end de første og oprindelige museumsplaner. Ganske vist får vi nu mindre museum, med et mindre udstillingsareal – men uden at det går ud over projektets ide og kvalitet. Et kuriosum er det, at der i det gamle skøde er tinglyst, at husets ejer skulle stille et værelse på 1.sal til rådighed for overnattende gendarmer. I den store have er der udvidelsesmuligheder. Fondsbestyrelsen har – i samarbejde med Sønderjyllands Amt – endog planer om ad åre at udbygge museet med et stiprojekt langs den gamle grænse. Fra Frederikshøj til Hejlsminde over Kær Mølle.

    Men det er klart, at køb, anlæg og drift af et sådan museum har sine omkostninger. En del fonde, private, Christiansfeld kommune og Sønderjyllands Amt har betænkt os. Men det er ikke helt nok.

    Derfor sælger fondsbestyrelsen bl.a. støttebeviser til fordel for museet. Beviserne, som er udført som en miniature afstemningsplakat i 4-farvet tryk, bliver påført støttemedlemmets navn – samt den donerede beløbsstørrelse.Støttebeviserne koster 100,- kr., men der er naturligvis også åbnet mulighed for at yde en supplerende pengegave.

    De kommende års støttebeviser vil – som i år – være nummererede – men med skiftende afstemningsplakatmotiver, således, at man ad åre kan erhverve sig en komplet samling nummererede, dekorative miniature-afstemningsplakater.

    Fondsbestyrelsen er også meget interesseret i at høre fra læsere, som har Genforeningseffekter, som vi må overtage eller låne. Eventuelt blot låne til kopiering og registrering. En beboer nær Frederikshøj har således på sit loft fundet en gammel vagtprotokol, som han vil overdrage museet. En efterlysning i Radio Syd i november om effekter og interiør gav en utrolig respons.

    “Det lyder som som et Æventyr.” skrev Pontoppidan.
    Genforeningsdigtet blev første gang offentliggjort i Berlingske Tidendes tillæg “Ude og Hjemme” den 25. december 1918.
    I jubilæumsåret 1995 vil vi få disse linier at høre mange gange.

    Genforenings- og Grænsemuseums Fondens bestyrelse har gjort disse så bevingede ord til deres egne. I ordenes egentlige forstand.
    For et eventyr er det sandelig, når vi skal fortælle om det igangværende museumsbyggeri.
    Et rigtigt eventyr endda – solidt rodfæstet i kommunens aktive erhvervsliv, som sammen med støttemedlemmer og museets bestyrelse har slået TV2s “Udfordringen” med flere længder. Endda uden at have eet eneste reklamefikseret kamera med på sidelinien – som allieret succesgarant.

    En lille flok mennesker arbejder i øjeblikket på højtryk for at gøre det planlagte Genforenings- og Grænsemuseum klart til 75-års dagen for Kongeridtet. Hendes majestæt Dronning Margrethe, Hans kongelige højhed Prins Henrik, Hendes majestæt Dronning Ingrid og Hans kongelige højhed Prins Joachim vil deltage i museums-indvielsen.

    Fra pålidelig kilde har vi endog erfaret, at den kongelige familie udelukkende har lagt besøget i Christiansfeld ind i kalenderen på grund af det nye museum. Det forpligter naturligvis. Og vi glæder os.

    Gunnar T., Kaj P., Christian K., Aage M. og Albert H.J. – denne lille, trofaste, frivillige flok pensionerede idealister har siden de første januardage næsten dagligt har arbejdet i huset for at gøre det klart til håndværkerne.

    Museumsplanerne har fået en utrolig god modtagelse. Af lokalpolitikere. Af private. Af håndværkere. Af velgørende fonde. Af mange forskellige firmaer. Af pressen.

    Størst er denne fantastiske opbakning naturligvis i lokalområdet. Men også i vores nabokommuner spores interesse for sagen.

    På 7 mdr. har vi solgt støttebeviser for næsten 60.000 kr. Beløbet er fordelt på 490 støttemedlemmer. Flere har ydet flotte pengegaver. Blandt støttemedlemmerne ser vi også navne på meget kendte danske medborgere. Vi har støttemedlemmer i Spanien, Tyskland og U.S.A.

    Vi har søgt om – og fået små 350.000 kr. hjem i fondsmidler.

    Og så har vi kontaktet stort set alle håndværkere i kommunen og spurgt, om de ville hjælpe med byggeriet. Ikke EEN af de adspurgte håndværkere og virksomhedsejere sagde nej. Vi har på nuværende tidspunkt fået en hjælp og håndsrækning, der i menneskepenge svarer til ca. 500.000 kr.

    En af vore lokale håndværkere har sømmet nye lægter på det gamle hovedhus. En anden har lagt det nye, røde tegltag og 2 malere har lovet at male hele huset indvendigt – uden udgift for os.
    Udhuset – som bestyrelsen havde dømt til nedrivning – har et par håndværkere i fællesskab renoveret, så vi kan få indrettet et lille auditorium.
    Snart kan haveforeningens medlemmer gå i gang med at anlægge haven – med en have anno 1900 som forbillede. Der vil bl.a. blive hentet planter til haven fra Dronning Ingrids have ved slottet i Gråsten.

    Desværre er det en umulig opgave her at nævne alle bidragydere. Men vi har fået en utrolig stor hjælp af rigtig mange mennesker.Det har været fantastisk at opleve. Museet er næsten blevet en folkesag.

    I næste uge begynder vi – sammen med en museumsmedarbejder fra Haderslev Museum – at planlægge udstillingen i husets rum, som skal holdes i lyse venlige farver. Alle de effekter, der skal udstilles i museet er skænket af historieinteresserede mennesker. Vi har fået flag fra Dybbøl, gamle pas, stemplet i Høkkelbjerg. En lyseblå gendarm-uniform, en “glemt” grænsesten, som har stået upåagtet i en bondegårdshave siden 1920 – kun kendt af landmanden og hans familie. Et fløde-sukkersæt i nysølv med gendarminskription mangler heller ikke. Masser af fotos, postkort, gamle bøger, plakater. Vi bliver daglig ringet op af medborgere, som gerne vil støtte museet med effekter. Vi siger ja tak til det hele, men kan ikke love at alt vil blive udstillet her og nu. Men vi håber, at vi kan tilrettlægge små, skiftende særudstillinger, så alle effekter må komme til deres ret . Vi kan stadig bruge flere udstillingseffekter.

    Og snart begynder vi – sammen med de, der frivilligt har meldt sig som kustoder – at planlægge åbningstiderne for museets første sæson, som starter 10.juli 1995. Vi skal også have planlagt receptionen den 10. juli , hvortil alle vore sponsorer og støttemedlemmer inviteres og hvor Frode Kristoffersen har lovet at holde festtalen. Til disse – og andre – aktiviteter kan vi bruge mange, mange flere frivillige hænder.

    Vores museum bliver ikke et stort, flot strømlinet prestigemuseum.
    Men det bliver til noget. Enkelt, beskedent og prunkløst.

    Genforenings- og grænsemuseet vil være med til at markere, at det KAN lade sig gøre at leve fredeligt side om side for to grænselandsfolk, fordi de på så mange punkter har haft – og stadig har – en fælles slesvigsk historisk og kulturmæssig baggrund, som har været samlende for nord og syd, selvom tilhørsforholdet til to stater med forskellige nationaliteter og overhøjhed naturligvis nok også har præget befolkningen og deres landsdele.

    Et Genforeningsmuseum er udover at være et historisk vidnesbyrd for kommende generationer tillige et fornemt nationalt monument, der understøtter det slesvigske mønstereksempel på fredelig grænseoverskridende sameksistens, som man ude i verden i disse år kunne lære rigtig meget af….

    Jeg tror, at alle kan være enige med mig i, at historien om den tidsmæssigt rekordagtige opbygning – og den folkelige opbakning omkring – Genforenings- og Grænsemuseet ikke bare LYDER som et eventyr. Det ER et eventyr.

    Et museum – bygget af – og bygget for – de mennesker, som har det tilfælles, at de alle gerne vil værne mindet om Genforeningen og dens historiske baggrund.
    Kaj G. Nielsen