Deutsch
English
  • Genforeningen og museets fødselsdag markeres

    Udgivet den 30. juni 2015

    FredagNyt og gammelt museum d.10. juli 2015 markerer Genforenings- og Grænsemuseet  95-års dagen for den symbolske markering af Genforeningen ved  H.M. Kong Christian Xs historiske ridt over den slettede 1864-1920-grænse. Samme dag kan museet fejre 20 års fødselsdag.
    Dagens markeres uden den store festivitas med forskellige indslag. Bl.a. vil der være GRATIS ADGANG til museet hele dagen. Det er museets fødselsdagsgave til gæsterne, som inviteres til en snak eller en forklarende omvisning i museets udstillinger.
    Desuden vises to film. Kl. 11 vises filmen GULD, KONGE OG FÆDRELAND – en  film om danskerne under 1. verdenskrig. Kronprins Frederik og Prins Joachim fortæller danskernes historie sammen med familiemedlemmer til forfatteren og debattøren Emma Gad, finansfyrsten Harald Plum, den dansksindede soldat Thyge Thygesen fra Stepping ved Christiansfeld – og den lille pige, Johanne Braren, som Kong Christian X løftede op på sin hvide hest ved genforeningsridtet – næsten lige uden for Genforenings- og Grænsemuseets vinduer.
    Kl. 13:00 – kan man se Filmen ”TINE” – efter Herman Bangs roman. TINE handler om tiden fra krigsudbruddet i februar 1864 til stormen på Dybbøl i april, der ændrer livet på Als. Fra et idyllisk samfund, som skildres gennem Tines erindringer. Efter rømningen af Dannevirke indkvarteres de sårede soldater i skovridergården, hvor snavs og normløshed breder sig. Ved handlingens begyndelse har skovrideren sendt sin hustru og sønnen Herluf bort, og i sin ensomhed vender han sit behov for ømhed mod Tine, der forsøger at skabe hjemlig hygge om ham, når han er tilbage fra fronten. I det stigende kaos af død og menneskeligt sammenbrud finder de trøst hos hinanden.

    Dagens indslag afsluttes Kl. 15:00 med et power-point-foredrag ved Kaj G. Nielsen med titlen FOR 20 ÅR SIDEN. Det er et historisk tilbageblik til museets start i 1995. Hør historien – og se billeder fra dengang….