-
Genforeningen fejret på Genforenings- og Grænsemuseet
Udgivet den 16. juli 2020Næstformand Christian Rasmussen lægger blomster
Ingrid Jensen får blomster
Blomster til Lene Klint, som har lavet museets logo
Også Regimentet i Haderslev lagde blomster
25.års jubilar Dorthea Lyngbye fik blomster og en messingplakette
Kaj G. Nielsen holdt festtalen på kroen
Kl. 09:20 præcis holdt bestyrelsesmedlem Kirsten Abild festtalen
Borgmester Jørn Pedersen lagde blomster
Næsten 500 gæster fejrede 100-året for Christian X’s ridt over den slettede grænse på Genforenings- og Grænsemuseet.
Den historiske dag var samtidig museets 25-års fødselsdag, og det blev fejret med fri entre på museet. Efter et besøg i museets sale kunne gæsterne nyde en guidet hestevognstur i området langs den gamle grænse. På parkeringspladsen foran museet gav Museum Sønderjyllands genforeningsbus mulighed for at høre mere om Genforeningen og at quizze på viden om Sønderjylland.
På Genforenings- og Grænsemuseet var dagen startet med besøg af transportminister Benny Engelbrecht, Koldings borgmester Jørn Pedersen, formand for kulturudvalget i Kolding Kommune Jesper Elkjær og EU-parlamentarikeren Asger Christensen.
Ved Kongestenen, der er rejst hvor sønderjyderne modtog Christian X i 1920, holdt bestyrelsesmedlem i Genforenings- og Grænsemuseet Kirsten Abild tale, og der blev lagt blomster til minde om den historiske dag.
På Den gamle Grænsekro holdt forfatterne til fire nye bøger korte oplæg. Formand for Genforenings- og Grænsemuseet Kaj G. Nielsen fortalte om museets jubilæumsskrift, Steffen Riis præsenterede sit to-bindsværk om Genforeningen, mens Hans Peter Nissen underholdt med historier om tilblivelsen af den nuværende grænse. Jens Bruhn viste nogle af de billeder, han har samlet, fra en grænsegendarms liv i området omkring Frederikshøj i starten af 1900-tallet.
Gik du glip af fejringen af Genforeningen den 10. juli, så kan du stadig besøge Genforening- og Grænsemuseet, som holder åbent dagligt fra klokken 10 til 17 undtagen mandag frem til den 31. august.
Det er en mulighed rigtig mange har benyttet sig af, nemlig i alt 788 gæster de første 5 almindelige åbningsdage efter 10. juli 2020.
Nu venter så den næste herlige oplevelse bestyrelsen, for i uge 30 besøger kulturminister Joy Mogensen nemlig museet på et privat besøg.