Deutsch
English
  • FULD DAMP PÅ

    Udgivet den 31. juli 2013

    I øjeblikket er der fuld damp på aktiviteterne på Genforenings- og Grænsemuseet. På lørdag den 3. august er der Bagagerums-, trailer- og kræmmermarked på museets P-plads med helikopterrundflyvning. I år sprænger tilmeldingerne fra kræmmerne alle rammer. 44 kræmmere og godtfolk har meldt deres ankomst med deres salgseffekter – stort og småt.

    Den 6. august holder museet en hyggeaften for museumsvennerne, som en beskeden tak for den daglig frivillige indsats. Ialt 52 deltager i arrangementet, som omfatter hygge omkring grillen – foredrag ved Leo Ranlev med hans skærsliberhistorier og ”synneborrehistorier” ved Leif Gr. Thomsen.
    Se evt mere på https://www.facebook.com/#!/groups/380718502027/

    I haven, som aldrig har været flottere end nu, passer 5 trofaste ”plæneklipperpiloter” og andre 6 flittige havefolk på, at haven hele tiden viser sig flot og smuk, når gæsterne besøger museet.

    Kustoderne – 16 i tal – heraf to nytilkomne i år – passer godt på museets samlinger og sørger godt for museets gæster, hvad enten vi taler om grupper, familier eller enkeltpersoner.

    Om kort tid går et par bestyrelsesmedlemmer i gang med at planlægge en udstilling, som i 2014 – 150-året for slaget ved Dybbøl – en udstilling som skal fortælle om nederlagets konsekvenser i lokalområdet.

    Og så er det jo stort, at vi inden for de sidste 2 uger foruden mange interesserede danske gæster også har haft besøg fra Tyskland fra en familie med forbindelse til vores store genforeningshistorie – nemlig familie til en af de danske amtmænd, som var med i Dybbøl i 1920.

    Desuden besøg fra Færøerne af Karen – en ildsjæl – som er museumsleder på et spændende præstemuseum på Færøerne.

    – Og så endelig besøget af det 77-årige hollandske støttemedlem Hans Spa, som vil donere et beløb til museet. Han er personlig en god ven af forfatteren Jussi Adler Olsen. – Jussi Adler Olsen kunne i øvrigt vise Hans Spa Genforenings- og Grænsemuseets hjemmesideomtale med historien om Hans´ besøg på museet få dage før de to venner mødtes i København, har vi netop erfaret via mail fra Holland…..