Deutsch
English
  • FOREDRAGSHOLDEREN GIK LIGE TIL GRÆNSEN….

    Udgivet den 23. april 2015

    Stemningen var god da Genforenings- og Grænsemuseets foredragsaften den 22. april startede med musik. Bente Ibenfeldt akkompagnerede aftenens sang – og hyggespillede for selskabet inden foredragsstart.

    En MEGET interesseret og begejstret lille skare på 33 tilhørere trodsede det smukke sommervejr og andre gode tilbud i sommerlandet og havde fundet vej til Den gamle Grænsekro for at høre foredraget om ALVERDENS GRÆNSER. Tilhørerne blev IKKE skuffede. Tvært i mod var der stor ros til foredragsholderens fantastiske viden om grænser og det skortede efterfølgende ikke på positive tillægsord og ros. Efter at have ridset historien om “grænser før grænsernes tid” op over “imperiernes tid” til “verdenskortet anno 2015” havde foredragsholderen, Hans Peter Nissen, lagt op til en lille sommerspøg. Ttilhørerne fik ved skriftlig afstemning mulighed for at bestemme aftenens videre foredragsindhold. Valgmulighederne var følgende: 1. Berlingrænsen fra 1948 til 1990 – 2. Ukraines grænser – 3. Grænsen som skiftede side – lille sjov historie fra Vistijes – 4. Polen flyttede mod vest – 5. Grænsen i Rudbøl . – 6. Vilmkærgård – kun adgang via Tyskland – 7. Grænserne rundt om Israel – 8. Nordkoreas grænser – 9. Grænsen ved Kruså, Kobbermøllen og Padborg. Naturligt nok, var der stor interesse for de danske grænser.

    Tilhørerne fik bl.a. historien om en dansk landmand i Padborg, som kun komme hjem til sin gård ved at køre igennem Tyskland! Også historien om Landegrænsen ved Rudbøl skabte en del moro. I Rudbøl/Rosenkranz gjorde den tyske kroejer i 1920 ivrige forsøg på at presse grænsen længere mod nord, så han kunne forblive i Tyskland og modtage gæster sydfra. Den dansksindede Anton Nielsen som boede syd for kroen, men på den anden side af gaden og lidt sydligere kæmpede derimod for at få hele Rudbøl/Rosenkranz til Danmark for derved at bevare kontrollen over diger og sluser til den vigtige Vidå. De to kæmpede indædt for hver deres synspunkt, men i stedet for at en af dem blev tabere, blev de lige før den endelige kommissionsbeslutning enige om en fælles grænseindstilling. De to foreslog, at grænsen på et par hundrede meter skulle gå midt i vejen, så den tyske kro på østsiden af vejen forblev i Tyskland og dermed fortsat kunne modtage tyske gæster, mens danskerne med Anton Nielsen kom til Danmark inkl. kontrollen med diger og sluser. Danmark og Tyskland protesterede over den besynderlige grænsedragning, som gjorde grænsekontrol dyr og besværlig. Anton og kroejeren overbeviste den internationale grænsekommission, og dermed blev grænsen, som den er i dag, med grænsestenene midt i gaden, så den østre side er tysk, og den vestre er dansk. Anton Nielsens hus i Danmark har grænse til Tyskland på hele tre sider af huset. Så gjaldt det Koreagrænsen og de polske grænser, inden aftenen sluttede.

    Aftenens foredragsholder, logistikdirektør i JP/Politikens Hus Hans Peter Nissen, Kongens Lyngby har sin viden fra mange ture til alverdens grænseområder – men også fra nærstudier af dokumenter fra Rigsarkivet, som ikke altid fortæller helt den samme historie, som de forklaringer vi oftest hører. HPN er et af mange mennesker som i sin fritid “forsker” i landegrænser. Han er medlem af foreningen INTERNATIONAL BORDER RESEARCH GROUP (IBRG), som på verdensplan har under 50 ”medlemmer” – og velnok et par hundrede ”følgere”. Foredraget var arrangeret af Genforenings- og Grænsemuseet – på Den gamle Grænsekro.

    De grænser som Hans Peter Nissen ikke nåede at fortælle om, vender han muligvis tilbage med på et andet tidspunkt. Planerne er også at Genforenings- og Grænsemuseet fremadrettet muligvis skal lave en særudstilling om “ALVERDENS GRÆNSER” – bistået af Hans Peter Nissen og andre medlemmer af IBRG.

    Foto: Jørgen Ibenfeldt

    101_6326