Deutsch
English
  • Foredrag ved generalkonsul Kim Andersen, Flensborg:

    Udgivet den 29. november 2019

    Så handler det om fejring af 2020, mindretal og den aktuelle situation i grænselandet

    Den 10. december 2019 kl. 15:00 vil generalkonsul Kim Andersen, Flensborg, give en aktuel status over de begivenheder, der finder sted i forbindelse med fejringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Desuden vil Kim Andersen orientere om den aktuelle situation i grænselandet, mindretallene og forholdet imellem Danmark og Tyskland.
    Generalkonsul Kim Andersen, Flensborg, er udpeget af regeringen som Udenrigsministeriets repræsentant i den statslige styregruppen vedr. 100-års jubilæet for Genforeningen i 2020. Desuden har Kim Andersen sæde som statens repræsentant i både det Sønderjyske Præsidium og det Sønderjyske Præsidiums forretningsudvalg vedrørende Genforeningsjubilæet i 2020.
    I julemånedens glade anledning, vil vi også synge julen ind med et par julesange og -salmer med pianist og komponist Bente Ibenfeldt ved klaveret.
    Max. 70 pladser efter “først til mølle”-princippet. Kom i god tid, museet er åbent fra kl. 14:00.
    Entré 40 kr.