Deutsch
English
  • FOREDRAG: Første Verdenskrig – sønderjyder i krig for en fremmed magt 1914 – 1918

    Udgivet den 9. oktober 2013

    Aftenarrangement, hvor vi på forskellig vis vil mindes de faldne sønderjyder i 1. verdenskrig.Billede1

    Datoen 11. november er ikke særlig kendt ude i landet, men i Sønderjylland er det en af de datoer, man gennem årene har højtideligholdt, men som måske er på vej i glemmebogen.

    Det var den 11. november kl. 11 i 1918, at våbenstilstanden trådte i kraft efter 4 års bitter krig, en dato, der fik vidtrækkende betydning for den enkelte soldat, for sønderjyden, der var i krig for et flag, der ikke var hans, for dem derhjemme, for de involverede parter i krigen, både taberne og de sejrende.

    Alle disse forhold vil Leif Gr. Thomsen og Poul Erik Rochler belyse med deres foredrag om dem, der måtte gå i krig for en fremmed magt.

    Foredraget holdes på Den gamle Grænsekro.  Pris for foredrag: 40,- kr.

    Billetter kan købes på Genforenings- og Grænsemuseet fra kl. 18:00 den 11.11.2013. Gratis adgang til museet fra kl. 18 – 19:30 for de, der afhenter billetter til foredraget.

    I en midtvejspause vil der være mulighed for at købe en forfriskning, øl, vand, et glas vin – eller kroens dejlige kaffe med hjemmebagt kringle, som kan bestilles inden foredragsstart.