Deutsch
English
  • Åbent hus 3. og 4. marts 2007

    Udgivet den 10. februar 2007

    Besøg os – der er gratis adgang begge dage fra kl. 10 – 17 – og se billederne fra FREJ og historien bag dem – som beskrevet herunder:
    Kaffen stod skænket op i halvandet år
    I år er det 50 år siden, at FREJ-billederne, malet af maleren Stefan Viggo Pedersen, blev indviet på forsamlingshusets 60-års fødselsdag – og det er i år også 110 år siden, at nedenstående begivenhed fandt sted.
    Beretningen er lavet af journalist Frode Kristoffersen i 1957 og bringes her med hans tilladelse:
    Der var støv på de tørre kager, og kaffen var størknet i kopperne.
    Men der var også gået halvandet år siden den tyske amtsforstander Valentiner i 1897 havde ladet gendarmerne stænge porten til den danske forsamlingsgård (FREJ) på selve indvielsesdagen.
    Efter sigende på opfordring af den tyske regeringspræsident og sikkert inspireret af udlændingårenes mest frygtede tyske skikkelse, overpræsident von Köller i Slesvig.
    Danskerne i Christiansfeld lod sagen indbringe for retten. Først i Haderslev, siden i Flensborg. Ja til sidst gik den til Rigsretten i Leipzig. Dermed var sagen nået uden for det nationalistiske kampområde og forsamlingshusbyggerne i Christiansfeld fik medhold. Amtsforstanderen måtte åbne døren og den danske befolkning i flækken med 800 mennesker, kendt for Brødremenighed og honningkager, satte sig til bordene, som havde stået urørte, mens sagen behandledes i tre instanser.
    Denne dag samledes over 100 mennesker for at markere jubilæum og indvielse af maleren Stefan Viggo Pedersens mindevæg i forsamlingsgården Frejs lyse sal. Ny Carlsbergfonden havde givet udsmykningen.
    Over grænsen for at feste
    I midten af det ene billede ses det sønderjyske landskab i fugleperspektiv, med Christiansfeld lidt syd for den gamle grænse ved Kolding og med skyer, der minder om, “at det haver så nyeligen regnet”. På det andet billede står den tyske amtsforstander bred og mægtig med tommeltotterne indenfor vesten og overvåger at hans gendarmer plomberer døren til danskhedens nye forsamlingshus, bygget af arkitekt Carl Volmer, København. Formanden for den “selskabelige forening”, som af tyskerne var blevet kendt “farlig for staten”, hed Christian Finnemann. Han er med på billedet og man ser ham byde sine danske meningsfæller plads i hestevognen. Han vil køre dem til sin gård i Taarning. Der kan de feste i stedet.
    Men da alle har fået sig bænket i Finnemanns gård, standser amtsforstanderen, der i tysk administration også har politimæssig myndighed, Finnemann i velkomsttalen:
    – Her må ikke opholde sig så mange mennesker! Der er ifølge forskrifterne for lavt til loftet og der findes ingen nødudgang, som kan bruges i tilfælde af brand.
    Alt var igen i opbrud, men så skar Finnemanns stemme gennem uroen: – Vi går over på den anden side af grænsen – og adskillige hundrede vandrede i flok og følge til Frederikshøj Kro i Danmark. Gendarmerne og amtsforstanderen stod og så bidsk efter dem ved grænsebommen.
    Sådan gik det dengang og først efter 1920 da Christian d. X var redet gennem de syv æresporte ved Christiansfeld, kom forsamlingsgården til at svare til sit navn – Frej – det sønderjyske dialektord for Fred. Da toges Dannebog op fra Kistebunden og det foldede sig ud for unge og ældre. Stefan Viggo Pedersen tredje billede viser hvordan.
    En revne over døren…
    Den standhaftige amtsforstander,som boede et par huse længere borte end forsamlingsgården, kunne følge udviklingen fra sit kontor. Han kikkede en dag i sine velmagtsår over brillerne og ud gennem vinduet., Så syntes han bestemt at have opdaget en farlig revne i muren over indgangen til Frej. Hans undersåtter måtte ikke udsættes for, at murene faldt ned over hovedet på dem. Frej blev således atter lukket i et halvt års tid.
    Ny retssag, og døren åbnedes.
    Måske var det ved indvielsen at man måtte drage til Haderslev. 300 danske i ca. 60 hestevogne. Man spiste på Concordia og skulle netop til at synge, tale og danse. Så kom gendarmerne – udkommanderet af amtsforstanderen og landråd dr. Mauve, Haderslev i fællesskab – med beskeden: Ingen sang og frem for alt ikke de forbudte danskforherligende strofer, ingen taler og i øvrigt måtte kvinder og mænd ikke opholde sig i samme lokale, når man havde rejst sig fra bordene.
    Amtsforstanderens folk overvågede at ordren blev efterlevet.
    Det danske foreningsliv fortsatte med begrænsninger i Frej´s rød-hvide bygning, mens tyskerne glædede sig over, at taget da heldigvis var sort. Sådan som det blev sagt i rigsretten i Leipzig af forsvareren for danskheden.