Deutsch
English
  • TVEKAMP på museet

    Udgivet den 24. januar 2012

    I det netop med post udsendte Nyhedsbrev fra Genforenings- og Grænsemuseet skriver vi bl.a. om en ”QUIZ” – og ”GÆT HVAD DET ER?”-aften på museet og på Den gamle Grænsekro i det kommende efterår for alle interesserede – med Frode Munksgaard som tovholder.

    Vi har nu fået tilsagn fra 4 rigtig muntre ”kendisser” om at stille op til tvekamp om genforeningshistorien i dette “Kanonarrangement” på museet og på Den gamle Grænsekro den 24.10.2012 (aften).

    Arbejdstitlen på arrangementet er indtil videre: BORGMESTERDYST – Haderslev mod Kolding (eller omvendt).

    Borgmester Jørn Pedersen, Kolding og museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou, Museet på Koldinghus dyster mod borgmester Jens Chr. Gjesing, Haderslev og museumsinspektør Lennart Madsen, Haderslev Museum i en hyggelig og munter dyst (quiz) om Genforeningen – og i et gætteri om effekter fra samme tid. – Altsammen bundet festligt sammen af det kendte TV-ansigt Frode Munksgaard.

    Men meget mere herom senere. Dette blot for at vore museumsvenner kan få sat et rettidigt – og stort uflytteligt – X i kalenderen – den 24.oktober 2012.

    Husk også indvielsen af museets nye mediebalkon den 10. februar 2012 kl. 16:30 – 17:30. Alle støttemedlemmer og venner af museet er velkomne, som udmeldt tidligere.