Deutsch
English
  • 3. Quizaften: Hvem vandt?

    Udgivet den 26. oktober 2012

    Godt nok stod pointtavlen ved aftenens afslutning på 17 – 12 i Koldings favør; men vindere var vi alle sammen. Panelet havde vundet tilhørerne og flotte præmier uden smålig skelen til, hvem der havde fået flest point. Publikum havde vundet en god aften – og Genforenings- og Grænsemuseet vandt både good-will, PR samt et rigtig pænt tilskud til museumsdriften og de mange fremadrettede planer.

    Frode Munksgaard havde selv medbragt en personlig gave til hver paneldeltager – et historisk stik fra 1864 til hver – med bl.a. en klausul til Koldings borgmester om, at gaven skulle hænges op på borgmesterkontoret. ”Jeg kommer og tjekker om 14 dage”, lød det fra Munksgaard.

     

    Alle deltagere fik et støttebevis til museet. Aftenens quiz havde med al tydelighed vist, at den gratis adgang til museet, som følger med et støttebevis, sagtens kunne fortjene at blive anvendt….

    Jonas Thygesens bog ”Kun legetøj i deres hænder” med dedikation – sponseret af forfatteren, overraktes personligt af ham til paneldeltagerne. Jonas er suppleant i museumsbestyrelsen.

    Endvidere fik paneldeltagerne et stort og flot honningkagehjerte, som det hører sig til. Hjerterne – rene kunstværker – naturligvis bagt efter den originale og ægte opskrift – sponseret af det unge bagerpar Tove og Torben Jørgensen fra Honningkagehuset i Christiansfeld. Nede i salen sad et stolt seniorbagerægtepar Niels og Grethe Jørgensen, som blev bedt om at tage en stor tak med hjem til søn og svigerdatter for denne lækre honningkagespecialitet fra Christiansfeld.

    Frode Munksgaard fik i stedet for et honningkagehjerte et gavekort til Den gamle Grænsekro.

    Næst fix-punkt for et af museets arrangementer er JULEKALENDEREN den 9. december i samarbejde med PR4 Trekanten