Deutsch
English
  • INVITATION til alle

    Udgivet den 15. maj 2016

    Billede1Genforenings– og Grænsemuseet inviterer til
    ÅBNING AF ÅRETS SÆRUDSTILLING
    den 1.juni 2016:
    ”1920-Grænsen”

    Årets særudstilling fokuserer på ”1920-grænsen” – 69 km lang – med den spændende historie og de mærkelige grænsedragninger, som skete fra Skomagerhus i øst til Siltoft ved Højer i vest. Denne grænsedragning var en følge af afstemningerne i foråret 1920, som også førte til Genforeningen.

    Program:

    Kl. 14:00 Åbning af særudstilling
    Hvorfor kan en dansk landmand i Padborg kun komme hjem til sin gård ved at køre igennem Tyskland? Hvorfor er Anton Nielsen ejendom i Rudbøl omgivet af Tyskland på tre sider?? Hvorfor opholder man sig ved motorvejsgrænsen rent faktisk i Tyskland – selvom man tror man er i Danmark? Bliv meget klogere på dette, når vi præsenterer museets særudstilling. Dokumenterne fra Rigsarkivet fortæller ikke helt den samme historie, som de forklaringer vi oftest hører.

    Museumsven, logistikdirektør i JP/Politikens Hans Peter Nissen, Lyngby, medlem af IBRG, står for idéoplæg, tekster, illustrationer og udformning af dette års særudstilling. Fotos leveret mange dygtige fotografer. HPN har et stort kendskab til grænselandskaber og -problematikker fra studierejser til alverdens spændende grænser – herunder altså også den dansk-tyske grænse fra 1920 med dens spændende historie, som vi nu sætter fokus på med en flot plancheudstilling. Pianist Bente Ibenfeldt medvirker og akkompagnerer vores sang. Alle er velkomne. Fri entré.

    Pause  – mulighed for at se, hvordan byggeriet af den nye museumsfløj  skrider frem
    .

    Derefter mulighed for at høre et spændende foredrag:

    Kl. 15:30 DER MÅ VÆRE EN GRÆNSE
    – Foredrag I fortsættelse af åbningsfestlighederne vil der være mulighed for at høre et 45 minutters forrygende grænseforedrag af Hans Peter Nissen . Måske om netop 1920-grænsen. Måske om en helt anden af verdens grænser! :O) HPN ryster sine grænseberetninger ud af ærmet og deler gerne sine spændende oplevelser med Tilmelding modtages gerne på museets mail. På glædeligt gensyn den 1. juni 2016.

    Billedet er fra Skomagerhus ved Flensborg Fjord.