Deutsch
English
  • 10.7.2005 Rechendorfs tale

    Udgivet den 18. juli 2005

    Jeg har fulgt tilblivelsen af Genforenings- og grænsemuseet fra starten. Ganske vist på afstand, men ikke mindre interesseret. Har fulgt med i museets opbygning og tingenes udvikling og ser meget frem til, at vi snart skal til indvielse af den tilbygning, I arbejder så energisk for at skaffe penge til.
    Når jeg har fulgt arbejdet og med stor glæde hvert år betalt det uhyre beskedne kontingent (skulle man ikke sætte det op?) og modtaget det af Leif Thomsen smukt kaligraferede medlemskort, er det naturligvis, fordi jeg mener, at museet har en klar mission.
    I Danmark har vi en kategori af museer, der kan benævnes “nichemuseer”. Altså små museer, der ikke påberåber sig at kunne klare alverdens kæmpeopgaver men som til gengæld koncentrerer sig om at kortlægge et lille, særligt afgrænset område.

    Den særudstilling museet præsenterer i disse måneder handler om det, som af mange i samtiden blev oplevet som tragedien, nemlig afstemningen i 2.zone d. 14. marts 1920. Mens afstemningen i 1.zone en måned tidligere som bekendt førte til meget betydelig dansk overvægt, så situationen – da man gjorde resultatet af afstemningen i 2.zone op – unægtelig noget anderledes ud: Næsten 52.000 personer (eller ca. 80%) stemte tysk og kun ca. 13.000 dansk. Ikke mindst tabet af Flensborg satte sig dybe spor hos mange.
    Ikke desto mindre førte de to afstemninger til den endelige grænsedragning. Der kom den altså til at ligge. Og der bliver den liggende. Men jeg synes, det er vigtigt, at museet også viser de dystre sider af livet i grænselandet. Dertil hører afstemningen l4.marts 1920.
    Må jeg ønske jer hjertelig tillykke med de første ti år! Det har været inspirerende og spændende at følge jeres arbejde. Der er fortsat nok at gøre. Held og lykke med fremtiden. Vi glæder os til indvielsen af udvidelsen!
    Og så har jeg en gave til jer. Jeg ved udmærket, at I ville foretrække en check så stor som mulig. Det har jeg ikke! Men heldigvis repræsenterer jeg da et foretagende, der har bidraget til det kommende byggeri.
    Men der er tale om noget helt andet:
    Alle ved, at kong Christians ridt over grænsen fandt sted den 10. juli, at den store folkefest på Dybbøl fandt sted den 11. juli og at kongen den l2. juli kører i bil til Tønder, hvor han jo bydes velkommen af den tyske borgmester. Men inden han kom så langt gjorde han et kort ophold i Kruså, hvor en gruppe danske sydslesvigere – især fra Flensborg – havde taget
    opstilling. Kongen stoppede op og hilste på de forsamlede.
    De medbragte to bannere: På det ene stod der: “Danske flensborgere hilser Danmarks konge” – og på den anden stod der: “Forposterne lever i håbet”. Sidstnævnte (og altså originalen!) – den med forposteme – har i mange år befundet sig på Grænseforeningens kontor i København. Fra i dag befinder den sig på museet her ved Frederikshøj!